United States or Benin ? Vote for the TOP Country of the Week !
Frøken Sofie, der stadig stavrede rundt med Skøjterne paa, vilde trække sin Moder bort med sig, men Fru Uldahl blev staaende: Goddag, Marie! nikkede hun venlig, men undgik dog at se paa Monstrummet i Vognen hvordan har vi det? Jo, Tak, lille Frue, smiskede den anden saadan som Smaafolk kan ha' 'et ... Vintren er jo haard! Alexandra begyndte at grynte ilde. Bollen, hun sad med, var næsten opædt.
De Indfødte kastede sig paa Jorden og smurte sig til med Snavs, og viste saaledes deres uhyre Ydmyghed. Men Kongen saa ikke paa nogen, han tog Gaverne og lod dem gaa videre og stavrede afsted, skrævende, rullende, vaklende i sin Drukkenskab. Alvez holdt sig stadig i Majestætens Nærhed, eskorteret af Negoro. "Skaf mig Drikke," savlede Kongen.
Ligger han ogsaa i med hende? Fru Uldahl rødmede, men maatte ogsaa smile: Aa, Onkel dog ...! Joachim stavrede ivrig ud i Entréen og hen til Taarndøren. Fru Line blev i Dagligstuen. Nils! kaldte den Gamle, og hans Røst gjaldede mod Loft og Vægge Jeg vil tale med Dig, Nils ...! og da der intet Svar kom, huggede han hidsig Stavens Dupsko ind mod Dørfyldingen Hører Du ikke, Dreng!
Skal Ole ikke ind og have sin Kaffe? Nej, jeg har ikke Stunder ... Og bort stavrede den Gamle fornærmet. Posttasken daskede vredt imod hans Hofte. Fru Line gik op til Huset og ind i Entréen. Hun lagde Aviserne og Godsejerens Breve fra sig paa Bordet foran Taarndøren og vilde gaa igen. Men saa vendte hun sig resolut og bankede paa: Nils ...? Intet Svar. Nils ... din Broder paa Kragholm er død ...
Li'som jeg og Johanne, ja ... Baade Du og jeg har pin'de faaet, hva' vi har haft godt af i vor Tid; lad nu de andre komme lidt til. Sørine vendte sig bort og svarede ikke. Og gamle Pin'de-Jens stavrede videre; han skulde hjem og se til Hestene ... Godsejeren havde i sin Tid købt ham til at gifte sig med Lig-Johanne, da hun var blevet frugtsommelig, og givet dem fri Bolig i Familiehuset.
Han stavrede afsted i det trælse Føre af redelig Vilje, stumlede nu og da næsten snublende over en Klægknold eller en særlig tæt Marehalmstue, det forekom ham dog, at Mørket var mere gennemskueligt end før; det var næppe lysere i Vejret men han følte sig ikke blindet nu som straks da han gik fra Vorupør, han havde vænnet sig til Mørket og skimtede af og til Klitformationerne, dog med flimrende Konturer og i urimelig Forstørrelse.
Dagens Ord