United States or Burundi ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Jo, det var det bedste for os begge to enten han eller jeg ... tog afsted. Og de taler for tusinde Gang om det evige Tema. Det var en Dag i Midten af Vinteren. Agnes Linde og Kapellanen kom forbi fra Dammen, hvor de løb paa Skøjter, og saa skulde Kapellanen ind med et Brev og faldt i Snak med Bai. Agnes kom ind i Dagligstuen med Skøjterne paa Armen.

Hun maa vist have havt en Anelse om, hvorledes det stod sig med min Færdighed heri, thi hun bad mig paa det Indstændigste at lade være. Andrea Margrethe forsikkrede derimod, at der var ikke allermindste Fare; hvis jeg faldt, skulde hun nok hjælpe mig op igjen. Saa gav Præstekonen tilsidst efter. En ny Vanskelighed opstod imidlertid med Hensyn til Skøjterne.

Jeg for mit Vedkommende tænkte, at man kunde ligesaa gjerne springe i det som krybe i det og begyndte derfor at spænde Skøjterne paa. Saa kom jeg ud paa Isen og Lykken hjælper de Kjække, ja det er dog et sandt Ord, jeg blev ganske forbauset over, saa godt jeg kunde løbe.

Corpus Juris var ikke tilsinds at lade den tilkastede Handske blive liggende, men heldigvis naaede vi i samme Øieblik Skolelærerens Hus, og medens vi prøvede Skøjterne, blev Stridsspørgsmaalet glemt. Idet vi nærmede os Fjorden, fløi en stor Fugl hen over den. »Se en Maage, en Maageraabte Andrea Margrethe. »Er det saa mærkeligtspurgte jeg. »Mærkeligt er det ikke, men det er morsomt.

Hun hjalp mig atter op, og nu kom ogsaa Emmy til og forklarede os, hvad hun havde meent. Saa styrede vi alle Tre vort Løb tilbage mod Strandbredden, hvor vi fandt Corpus Juris i Begreb med at binde Skøjterne paa; han var nemlig ifærd med at ile mig til Hjælp, som han havde lovet før.

Nejmen, det er jo Asylerne ! sagde Frøken Sofie og løb op fra Isen med Skøjterne paa ... Hun var i Cycledragt med Posebenklæder og rød- og blaa-stribet Fiskertrøje. Paa Hovedet havde hun en skotsk Hue, der sad hende bag ad Nakken og skjulte Haaret: Vil I ha' en Tur med? spurgte hun og pegede ud mod Iskarrusellen, hvor Børnenes Slæder susede vildt i lange Reb.

Frøken Sofie, der stadig stavrede rundt med Skøjterne paa, vilde trække sin Moder bort med sig, men Fru Uldahl blev staaende: Goddag, Marie! nikkede hun venlig, men undgik dog at se paa Monstrummet i Vognen hvordan har vi det? Jo, Tak, lille Frue, smiskede den anden saadan som Smaafolk kan ha' 'et ... Vintren er jo haard! Alexandra begyndte at grynte ilde. Bollen, hun sad med, var næsten opædt.