United States or Bahamas ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kun Kammerherren og Provsten horte mer; de andre gik op og ned, rodblissede, afbrydende, med hinanden om Halsen, talende i Munden paa hverandre, om tusind Ting, Haeren, Generalerne, Tysken; og pludselig skaeldte de Kongen, Kong Kristian. -For han har ikke Danskens Hjerte i sit Bryst. Det var Postmesteren, der skreg det forst, og der blev et Raab.
Og man horte dem paa en Gang hulke, blege og magtlose og forbitrede; og Postmesteren fra Augustenborg lob frem og tilbage og sagde ivrigt Men det er umuligt det er umuligt Haeren Haeren, bestandig gentagende dette ene Ord: Haeren, og demonstrerende med sine krumme Fingre. Udenfor horte man Pigerne graede og Karlene, der gik stille tilbage til deres Koretojer.
Postmesteren gjorde en Bemærkning om Brevet. Det var første Gang, det udeblev siden Sønnens Bortrejse. Men Bonden rystede kun paa Hovedet, smilte tungt og stak stiltiende Avisen til sig. Saa trykkede han Postmesterens Haand til Afsked og skyndte sig hjemad. Men han naaede ikke hjem. To Dage efter fandt man hans Lig ved Stranden nedenfor Fjældet. Paa Hjemvejen var han gledet ud og styrtet ned.
Duroc red op foran Posthuset og spurgte efter Postmesteren. "Kan De sige mig," sagde han, "om der her i Nabolaget bor en Mand, der kalder sig Baron Straubenthal?" Postmesteren rystede benægtende paa Hovedet, og vi fortsatte vor Vej.
Saa lostes de i Grupper paany, og talte igen om "Sejren" og "Slesvig" og "Retten". Ja, horte man Graa sige over dem alle: Gud vil skaerme Tyra Danebods Vold; medens Kammerherren, der stod taet ved den sammensunkne Provst og skulde "sige noget" og ikke fandt det, endelig vendte sig til Postmesteren og sagde, med en Stemme, der var svagt snovlende: -Min Go'e det er saadanne Talere, som har skabt vort Land.
Jeg var vel anskreven hos mine Overordnede, og det stod mig klart, at Lasalle ved at afgive denne Ordre, vilde give til Kende, hvor ukomplet min Eskadron var uden mig. Paa den anden Side kom Ordren imidlertid i et ubelejligt Øjeblik, thi Postmesteren havde en Datter, et af disse elfenbenshvide, sorthaarede polske Pigebørn, som jeg godt kunde lide at stifte nærmere Bekendtskab med.
Kapellanen blev staaende borte i et stort Troens Smil. Han var Grundtvigianer og kvaekkede som en Fro. Ovre i Hjornet ved Bogskabet havde en Kreds slaaet sig ned omkring Postmesteren fra Augustenborg, der fortalte om Dagene ved Frederits da havde han vaeret med: Det var Storm paa Skandser og Brand af Vaerker og Gaaen paa med Bajonetten under glade Trommehvirvler.
Dagens Ord