United States or Nauru ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men hun er vel ogsaa snart i de Aar, hvor unge Piger bliver gamle Jomfruer. Hils Aline, det er jo sørgeligt med hendes Ben. Gud, Du, at Folk i den Alder vil udsætte sig for alle de Sindsbevægelser. Her hilser alle. Din trofaste Søster Lotte. P.S. Vilhelmine bragte forleden Dag sit og Kates Billede i Ramme, nydeligt og med deres Navnetræk. Jeg stillede det foreløbig foran paa den store Etagère.

-De Skærmbrædter, Lotte, sagde Fru von Eichbaum, idet Søsteren gik gennem Generalindens Køkken, hvor nogle graa Skærmbrædter dækkende garnerede Køkkenbord og Komfur: De Skærmbrædter er en Velsignelse.

-Gud, Emilie, sagde Generalinden: der var jo et Øjeblik, hvor jeg blev ganske kold da ingen saá henner til jeg genkendte din kloge Fornuft. -Bedste Lotte, sagde Fru von Eichbaum: det var jo det eneste, naar det da kunde arrangeres. Fru von Eichbaum nikkede pludselig saa smilende: det var Kate og Karl, der i Trav og hilsende satte forbi Drosken.

-Gud, Du, Godmorgen, sagde hun: hva' det er for et raakoldt Vejr. Men Fru Mourier, der hvert Øjeblik fik Taarer i Øjnene, sagde, at hun havde ikke lukket et Øje om Natten: For som hun har ligget der i Køjen, Lotte, og lyttet efter hvert Slag af den Dampmaskine. Hun tænkte stadig paa Aline, som de var komne for at hente.

Man aabner jo nutildags heller ikke en Avis uden at læse om disse Baciller allevegne. Karl skriver, at den lille Brandt har lejet sig en Lejlighed udenfor Hospitalet. Jeg finder jo, hun kunde haft nok i et Værelse, hun, som dog har Bolig, og ikke er anderledes vant. Jeg tænkte paa, Lotte, at hvis Du saá hende, kunde Du maaske spørge hende om en virksom Desinficering.

... Efter Frokosten gik Søstrene de Par Huse hjem. De talte ikke meget, før de kom op i Fru von Eichbaums Entré og tog Tøjet af. -Kære Lotte, sagde Fru von Eichbaum: lad dem nu først komme i Orden. -Det er da saa rimeligt, Generalinden glattede ligesom noget ud med Haanden: Den første Dag det bli'er jo altid let lidt støjende.

Fru von Eichbaum svarede ikke, men ved en ny Idéassociation sagde hun: -Véd Du, den lille Brandt, Godsforvalterens, husker Du, er ansat paa Hospitalet. -Ja saa, sagde Generalinden: er hun kommen der? Og hun tilføjede ret ligegyldig: -Behøver hun det, Du? -Gud, Lotte, hun arvede jo sine rigelige firsindstyve Tusind, svarede Fru von Eichbaum.

Hun er en Thekla, ja, forstaa mig ret, ganske borgerlig, en Lotte, en Frederikke Brion, skjøndt heller ikke ikke Præstedatteren paa Landet hvor idyllisk det forresten er en Kätchen, allersnarest en Kätchen! Men kjære Mand, behøver du at tage hele den tydske Poesi tilhjælp, du vækker jo overdrevne Forestillinger paa den Maade. Tvertimod! Den tydske Poesi forslaar ikke engang!