United States or Faroe Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Nina og William stod tidlig op, længe før de andre. Saa kom de om Vintermorgenen ned i det kolde Køkken, hvor Kokkepigen smurte Skolemaden ved det dryppende Tællelys. Hun havde altid Nattrøje paa og skar Brødet ved at holde det ind mod sit Bryst. Undertiden blev William ækel ved Maden Pigens Nattrøje var ofte helt graagul i Kuløren og kastede Smørrebrødet paa Vejen til Skolen.

Hunden gjorde et Spring frem for ikke at trimle ud, og samtidig hørtes en raslende og skrattende Lyd, der ligesom hoppede efter ham hen ad Gulvet. Kokkepigen slap Kurven og slog Hænderne sammen: Naa saadan at forstaa, sagde hun han har igen vaaren paa Dumpejagt! Hele Selskabet brast i Latter. Om det saa var Frøken Sofie, saa lo hun: Men Hund dog ...! sagde hun.

Nede paa Hjørnet løb Berg paa Lille-Gerster under en Lygtepæl: Ja Godnat, sagde han blot, han hørte ikke, hvad han sagde, og gik videre. Gæsterne var gaaet, og Konferentsraadinden vandrede rundt i sine Stuer og smaasnakkede. Kokkepigen kom ind og blev takket, glorød endnu efter Anstrengelserne: -Rigtig nydeligt, Sofie, altsammen rigtig tilpas ... Ogsaa Suppen, netop tilpas....

Kokkepigen tørrede Rosenblade heroppe, de laa spredte paa Fløjene til det store Spisebord, og deres sødlige Dunst blandedes med Lugten fra Æblekammeret, hvortil Døren stod aaben, nu da Hylderne var tomme. William læste. Men undertiden lod han Bogen falde ud af sin Haand og laa med Næsen i Vejret paa Løjbænken med lukkede Øjne. Han drømte.