United States or Vanuatu ? Vote for the TOP Country of the Week !
Dette græsselige Mareridt af Venten og Plattenslageri ja, du for det blev det og af Angst. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulde gjøre af mig selv. Jeg kunde ikke blive i Fa'ers Kontor det vilde vække Opsigt.
Der blev en lille Pavse: Det er i Virkeligheden en meget betydelig Vekselmasse, der er i Omløb paa Deres og Deres Fa'ers Navn, sagde Hr. Hein roligere. Adolf syntes, at Timetallene paa Kronometret gik rundt som et Hjul, men han smilte og sagde: -Ja, det vil jo altsammen være ændret, naar først Prioriteten er ordnet, Hr. Konferentsraad.
Nej, Fa'ers Pibe gaar ud, og Fa'ers Kaffe bliver kold, og Fa'er hører ikke, han holder Absinthhvil paa sin Maner. Pariserens er en anden. Han blunder ikke hen i Hjemmets Hygge, for den kjender han ikke, men i det, der er hans Kjærlighed og Stolthed. Hans Sjæl glider ud i Gadens, i hans store, elskede Bys Liv og bliver ligesom Et med den.
Herluf legede rundt om Dammen, og ovre paa den anden Side krøb han op paa Stakittet og holdt sig fast: Ude paa Engen vadede Landsbydrengene i Aaen med deres bare Ben og langt borte laa »Fa'ers Skov« til han faldt ned og skraalte, og Barnepigen satte i med et: Naa saa ... og fik ham samlet op.
Det vor som en fjern Brand over Skyerne; foran dem laa Eng og Aa og Gaarde og »Fa'ers« Skov. Fru Berg saa' frem derover, længe, længe; græde gjorde hun ikke mer, stod kun bleg og stille. -Mo'er, sagde Herluf og trak i hende, men hvorfor maa vi rejse. Moderen rørte sig ikke: Fordi Fjenden er over os, sagde hun. Og Herluf stod stille, ligesom den Gang, han havde været i Kirke.
Han vendte Hovedet mod Vinduet; gennem Lysningen kunde han se ind i Godsforvalterens Have: -De er spraglede, sagde han og nikkede. Fire Damer i mange Slags Farver sprang paa Recks Croquetplæne mellem tre Ungersvende med opsmøgede Benklæder. -Det er ikke din Fa'ers Folk, min Pige, sagde han.
Men siden, min Ven, da vort Liv blev plyndret for alt det, som vi havde levet i, alt det Velvære, vi var vant til at sidde i og vi stod igjen saa at sige i de tomme Stuer, med de bare Vægge i Livet ser du, saa blev det langsomt en fortvivlet Misfornøjelse og en fortvivlet Følelse af Skammen.... Og hun taalte ikke, at vi nævnte Fa'ers Navn, og hun skyede alt, hvad der kunde blot minde om ham.
-Det var gaaet svært tilbage med Fa'ers Forretning Fa'er havde altid "vovet" meget og spændt Krediten til det yderste, af hvad det gamle Navn kunde bære. Saa kom der Uheld efter Uheld, Tab efter Tab. -Og saa skulde der skjules og dækkes over det. Og vi førte stadig større Hus baade for at bedrage Mo'er og alle fremmede, Elisabeth og jeg var de eneste, som vidste det.
-De spænder Deres Kredit meget stærkt, Hr. Adolf, sagde han saa og saa' paa ham: Deres og Deres Fa'ers. Konferentsraaden legede med sin store Lineal og svarede ikke. Og Adolf sagde i en Tone, der blev endnu en Kende brøsigere ved Synet af denne Lineal, der gik irriterende frem og tilbage som en Perpendikel: Det er vel kun naturligt, Hr.
Jeg ikke heller Stemmen lød paa én Gang saa besynderlig fraværende og modløs kom inde i »Fa'ers Stue« er der stille. De gik gennem Spisestuen ind i Konferentsraadens Værelse, hvor de store Møbler, med Kæmpesofaerne i Nicher, stod urørte, som da han levede. Asta satte sig. -Hvad blir det saa til, sagde hun. Med Teatret. -Véd ikke, sagde han.
Dagens Ord