United States or Turks and Caicos Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slå ham Munden. Da sagde Paulus til ham: "Gud skal slå dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slås." Men de, som stode hos, sagde: "Udskælder du Guds Ypperstepræst?"

Var det ikke dit, længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Rådighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud." Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udåndede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det. Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham.

Og han sagde: "Se, her er jeg, Herre!" Og Herren sagde til ham: "Stå op, hen i den Gade, som kaldes den lige, og spørg i Judas's Hus efter en ved Navn Saulus fra Tarsus; thi se, han beder. Og han har i et Syn set en Mand, ved Navn Ananias, komme ind og lægge Hænderne ham, for at han skulde blive seende."

Men de Mænd, som rejste med ham, stode målløse, da de vel hørte Røsten, men ikke nogen. Og Saulus rejste sig op fra Jorden; men da han oplod sine Øjne, han intet. Men de ledte ham ved Hånden og førte ham ind i Damaskus. Og han kunde i tre Dage ikke se, og han hverken spiste eller drak. Men der var en Discipel i Damaskus, ved Navn Ananias, og Herren sagde til ham i et Syn: "Ananias!"

Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder. Men Peter sagde: "Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, du har løjet imod den Helligånd og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket?

Men Herren sagde til ham: "; thi denne er mig et udvalgt Redskab til at bære mit Navn frem både for Hedninger og Konger og Israels Børn; thi jeg vil, vise ham hvor meget han bør lide for mit Navns Skyld." Men Ananias gik hen og kom ind i Huset og lagde Hænderne ham og sagde: "Saul, Broder!

Men en vis Ananias, en Mand, gudfrygtig efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøderne, som boede der, kom til mig og stod for mig og sagde: Saul, Broder, se op! Og jeg op ham i samme Stund. Men han sagde: Vore Fædres Gud har udvalgt dig til at kende hans Villie og se den retfærdige og høre en Røst af hans Mund.

Jeg husker ganske tydeligt en gammel Kone, der stod og skænkede Kaffe, pludselig sige til Ananias: „Ak, kære Ananias, jeg har forgæves stræbt dig efter Livet som forgjort Sæl; men hver Gang jeg skulde dræbe dig, kom min Søn mig altid i Vejen i en Hajs Skikkelse; og saa turde jeg ikke nærme mig. Ikke sandt, forholder det sig ikke saa?“ sagde hun saa, henvendt til Sønnen, og han nikkede til Svar.

De to Mænd var lille David og Ananias. Begge gav sig til at bekende tidligere Frafald og skrifte, at de havde givet sig af med Trolddom. De var egentlig ikke helt fra Forstanden; men deres Fornuft var ligesom lammet, og Ordene boblede ud af Munden paa dem, nej, de skød op af Hjernen paa dem, uden Sammenhæng, ustandseligt, som Isstumper skyder op af Havet, naar et Isfjæld kalver.

Synes du saa ikke,“ vedblev den gamle, henvendt til Ananias, „at du skylder min Søn en Belønning, fordi han har reddet dit Liv?“ „Skulde man ikke give noget for sit Liv, hvad skulde man saa overhovedet give noget for?“ svarede Ananias. „Og hvad vil du saa give?“ spurgte den gamle. „Min Kajak!“ svarede Ananias. „Og ikke mere?“ spurgte den gamle. „Jo, min nye Riffel kan følge med,“ sa' Ananias.