United States or Poland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Passiar! Rokhalsky er sikker nok,“ udbrød hun og gik hen imod Porten, som hun aabnede. Andrey lagde Mærke til, at der indenfor og paa de hvide Stentrin var Spor af mange og store Fødder, og idet han resolut greb hendes Arm og stak den ind under sin, trak han hende ud paa Gaden.

Han blev derved ofte vildledt af sine Sympatier, og man kunde ikke stole paa hans Dom, omendskønt han selv troede, at han var en stor Menneskekender. Men Andrey, som selv var en sikker Iagttager, elskede netop dette Træk hos Vennen og var glad ved at se, hvor uforandret han var. „Ja!“ udbrød han leende, „Du maa endelig føre mig sammen med din unge Veninde!

Lad mig nu høre det hele!“ sagde Zina og greb atter Andreys Arm. Han fortalte med faa Ord, hvad der var hændet. „Vi har i Sandhed haft Lykken med os!“ udbrød Zina. „Hvis vi ikke var komne der i Aften, og du ikke havde fattet Mistanke, hvad vilde der saa været hændet os alle i Morgen?

Stakkels Zina!“ sukkede de begge; Zina var Boris’ Hustru. „Zina! Kan det være muligt?“ udbrød Andrey. Hans første Tanke var, at ogsaa hun var arresteret. Men efter andre fem Minutters ængstelig Spænding saa han, at han havde taget fejl. „Zinastod derer rejst til Dubravnik for at undersøge Terrainet og se, hvad der kan gøres for at frelse Boris.“ „Gudskelov, at de tænker paa det!

Naa, endelig!“ udbrød han. Andrey var en Mand paa seks-syv og tyve Aar med et alvorligt, godmodigt Ansigt, lidt skarpt og regelmæssigt i Trækkene. Over hans Pande laa Spor af tidlige Sorger, og hans Øjne var ualmindelig dybe og tankefulde, men dette forringede ikke det Indtryk af Ro og Bestemthed, man fik af hele hans kraftige, velformede Skikkelse.