Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 5. juni 2025
Hver Aften i Skumringen kom han til sit ny Logis under Foregivende af at vende hjem fra Arbejde; men ved Midnat, naar alle i Huset sov, listede han sig forsigtigt bort igen efter først at have bragt Uorden i Sengen, for at Værtinden skulde tro, at han havde sovet i den og først var gaaet tidlig om Morgenen.
Nu var netop Øjeblikket kommet til for en Tid at faa ham fjernet, og det var det, som han i Aften vilde foreslaa ham. Han tog hjerteligt imod Andrey, som han ikke havde set, siden han kom tilbage fra Dubravnik. Paa hans Spørgsmaal om, hvorledes Tania havde det, svarede Andrey, at hun befandt sig i bedste Velgaaende.
Det var en Formiddag i Begyndelsen af Foraaret, Tania læste højt for Andrey af et Hæfte, som de havde faaet af hendes Fader, hos hvem de havde tilbragt den foregaaende Aften. Pludselig genlød hele den lille Lejlighed af en heftig Ringning paa Entréklokken, efterfulgt af to svagere Slag. Det var en Vens Ringning!
Man blev da ogsaa enig om at man skulde vente med „surprisen“ til torsdag aften i uken efter at presten hadde holdt sin tiltrædelsespræken. Den søndag pastor Setun holdt sin tiltrædelsespræken var kirken i Glenfield fyldt til trængsel. Alle vilde se og høre den nye presten. Presten var en stor kraftig skikkelse med brede skuldre og sterke arme.
Men, som raadet af min Far, næste Søndag allerede Mary Ann min Hustru var. Gud var god: min Salighed varte hele Somren ved. Morgen jeg og Aften tænkte, at til Grund den ene har Guds ifra hans Himmel sænkte Naade til min gamle Far: at min Lykke ikkun var uforskyldte Gjenskins Glands ifra Hans, paa hans Hoveds hvide Sne faldne, Guds Velsignelse.
Var det liv bedre end hendes eget . For det var hun jo ikke fornøiet med den aften.
Den grønne rand om det sortmalede skrog fortalte, at det var en af statens toldkuttere, og den omstændighed, at den stod udover nu mod natten i sligt ruskeveir tydet paa, at den havde et specielt ærinde. Det kunde forsaavidt være rigtig nok. Nogen fiskere inde ved Haakelsund havde ladet falde et ord om, at der den foregaaende aften var strøket en liden damper sydover udenfor kysten.
Først den sidste aften skrev hun til Gert Gram: Kjære ven. Jeg har tat en bestemmelse, som jeg er ræd vil gjøre dig vondt, men du maa ikke bli sint paa mig. Jeg er saa træt og nervøs, vet selv at jeg var urimelig og ubehagelig mot dig, da du var hernede, og det vil jeg saa nødig. Derfor vil jeg ikke træffe dig, før det er overstaat og jeg er normal igjen.
Det var Helved ei med hvide fromme Spøgelser opfyldt, nei, et luende forgyldt, Helved fra sin Glimmerside, Jordens Helvede, hvori jeg den Aften blikked ned: Helved, som det findes i vore egne høje Stænder, og som Folket ikke kjender, skjøndt den allerbedste Ved, hvoraf glimrende det brænder, hvoraf det sin Næring suger og uhyre Tal forbruger, er dets Børns Uskyldighed.
En Aften, da de begge kom hjem efter en Spadseretur, fandt de en Seddel med Andreys Adresse paa Bordet i Forstuen. Der havde under deres Fraværelse været et Bud fra „Kontoret“ og lagt følgende Besked til Herren, forklarede Portieren.
Dagens Ord
Andre Ser