Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 6. juni 2025
Langsomt drog Kredsen om Træet, mens Moderen, med lidt sitrende Røst, begyndte at synge: Dejlig er Jorden, Prægtig er Guds Himmel, Skøn er Sjælenes Pilgrimsgang! Gennem de favre Riger paa Jorden Gaa vi til Paradis med Sang! Lidt efter lidt faldt Alle ind, mens Moderens Stemme steg, og de langsomt blev ved at vandre om Træet. Alles Ansigter var vendt opad, op mod Juletræets Lys.
-Gud bevare mig vel, sagde Moderen, hvor den Dreng synger falsk. Det var den ældste, der skraalede lige op i Træet. Den Mindste faldt i Kæden. -Op igen, sagde Tine. Men den Mindste græd. -Saa danser I Andre, sagde Moderen, og hun satte sig hen med den Mindste paa sit Skød. Lysene begyndte at brænde ned, og de holdt op at danse. Folkene drog af, og Tine gik i Lag med at bringe de Mindste i Seng.
Saa blev jeg pludselig slagen af Rædsel, da jeg forstod, at Støvlerne ikke var tomme, og da det lykkedes mig at flytte mit Hoved lidt til højre, opdagede jeg, hvem det var, der var bleven naglet til Træet, og hvorfor der var bleven tændt Ild under det.
Hele Formiddagen har vi siddet hjemme bag fire Vægge. Jeg har ikke set Lis, siden jeg drak Kaffe i hendes Hjem. Hver eneste Aften har jeg været ved Træet, hvor vi mødtes den første Gang, og hele Natten har jeg staaet og ventet. Jeg længes. Men jeg ved, hun vil komme igen. Lis og jeg er eet. Vi elsker. Og aldrig skilles de to, der ejer hinanden.
I 1885, da det var 100 Aar, siden Træet blev plantet, blev Lindegildet en stor Jubilæumsfest, hvorved ogsaa mange ældre Regentsianere fra hele Landet gav Møde. Uagtet Festen var bleven udsat til 1. Juni, var Veiret dog temmelig uheldigt.
»Trækvinden kan umulig have gjort det«, meente Andrea Margrethe, »for alle Vinduer og Døre ere lukkede.« Vi undersøgte nøie Træet: det var øiensynligt, at der var anvendt Vold, thi flere Grene vare knækkede, som om man med Voldsomhed havde stødt til det. Men hvem kunde have været saa ondskabsfuld at gjøre dette?
I deres daglige Dragt, iførte Slaaprokker og gamle Frakker, vandrede de ud i Gaarden med Lys i Haanden og gik syngende rundt omkring Træet. Da følte min Hustru og jeg, at vi vare hjemme her, og denne Følelse af, at Regentsen var vort Hjem og Alumnerne hørte til vor Familie, forlod os aldrig.
Der staar det midt i Byens Hjerte, og der er ikke een Pariser, som ikke kjender det og holder af det. Saa saare Vinterspleenens Taage letter, og den første gyldne Solflod breder sig og svømmer ud over Boulevarderne gjør han en Afstikker til Træet paa Theaterpladsen, saa tidt han kan komme til det. Længselsfuldt kiger han op til de violetbrune Knopper og følger deres voxende Bugnen.
Dagens Ord
Andre Ser