Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 15. juni 2025


-Hvad er det, de spiller, sagde Karl og vilde se Programmet. Men Ida svarede ikke, hun sad med halvlukkede Øjne og lyttede efter Musikken. Karl saá fra Siden ned paa hendes Pande. Den var saa lille og saa smal. Man kunde faa Lyst til at spænde over den med Fingrene, saadan, fra Tinding til Tinding. Ida følte hans Blik og aabnede Øjnene helt. -Her er saa dejligt, sagde hun. Ikke? Tæppet gik op.

Endelig kom man da ud fra Bænken og op til Døren. Musikken begyndte igen. I det samme rullede Tæppet op, Stella, som gik bagest, trykkede William hen imod Døren, en Mumlen fik Drengen til at vende Hovedet. Han saá fire nøgne Kvinder midt paa Scenen. Saa lukkedes Døren bag ham.

-Træk Gardinet ned, sagde Konferensraaden, der følte Lyset eller hendes Blik som en haandbunden Mand en Sværm af Myg. -Først Tæppet, Hr. Konferensraad, sagde hun og bøjede sig for at lægge Plaiden fastere om hans Knæ. Saa rejste hun sig og løste Excellencens Knude op. Hun blev ved at holde den hvide Slynge i sin Haand, mens Gardinet rullede ned for at det ikke skulde gøre Støj.

Jessie og Maggie lagde Kabaler ved to Borde, som var til at slaa sammen, og som de tog frem; man kunde se, at det var noget, de var vant til, og jeg vidste straks, at det var noget, de gjorde hver Aften, og at jeg skulde se de to Borde staa der paa de samme Steder paa Tæppet hver eneste Aften i den Tid, jeg var der.

Men om Aftenen, da Mlle Leterrier havde bundet Hanskerne om hendes Haandled og var gaaet ud og havde lukket Døren, og hun havde hørt hendes Skridt bort gennem Gangen, stod Maria Carolina op igen og knælede ned paa Gulvet og rakte Armene op mod Himlen og græd og græd og græd. Hun bad til Gud med Hovedet ned i Tæppet.

Ida laa i sin Seng, og, ganske sagte, listede hun, under Tæppet, sin Haand ind under Moderens Hovedpude, hvor Portemonnæen laa. I Mørket fik hun to Tokroner ud og lagde Pengepungen tilbage. Moderen holdt aldrig Regnskab uden med de smaa Pengestykker. Nu var der ganske stille; i det hele Hus kun Moderens Stønnen. Ida gemte de to Pengestykker i sin Strømpe.

Hold Kæft! sagde Sofie ude af sig selv af Nervøsitet og sparkede til Hunden, saa at den klynkende krøb tilbage paa Tæppet. Men dens Øjne fulgte stadig enhver af Godsejerens Bevægelser. Den taalte ikke Synet af Husets Herre. Og da han for at indsmigre sig prøvede paa at klappe den, snappede Dyret glubsk efter hans Haand.

Der var stille lidt, i det store Rum, til Tæppet igen gik op, og de alle stod i Flok paa Scenen, mens Victoria-Tjenerne fyldte Glassene: -Saa et Huset leve, raabte Berg højt, ud i den lyse Sal. -Ja, et Huset leve, skreg de andre med løftede Glas.

-Hvad er det, hvad er det, raabte de i Kulissen; hun næsten vaklede. -Det var Lyset, sagde hun og støttede sig, da Tæppet var nede: Lyset faldt ud over Salen.

Han svøbte sig helt ind i Sengetæppet, Hovedet ogsaa, og laa og hviskede med sig selv og syntes, at alting sang baade i ham og om ham. Saa hørte han Gerson snorke. Han satte sig op i Sengen og saá rundt i Værelset, og med Hænderne foldet over sine Knæ under Tæppet begyndte han at deklamere Chevalierens Monolog. Ud paa Morgenen faldt han i Søvn.

Dagens Ord

loango

Andre Ser