Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 17. juni 2025
Tinka lod sine Haender synke, og endnu en Gang saa hun rundt i Kammeret, hvor Skovkransene hang om Spejlet. -Farvel, sagde hun. Det er jo blevet silde. Hun tog Tines Haender, der ikke gengaeldte hendes Tryk; og stille gik hun ud. Da hun kom frem ved Laengen, modte hun Berg. -Er det Dem? sagde han. Hvor kommer De fra? -Fra Tine, svarede Tinka haardt. -Godnat.
De holdt begge op at lé: Mathilde, vilde han sige men tav og blev kun staaende. Hun stod som forstenet, stirrende rundt om sig i Stuen, der lignede Valpladsen efter en »Tagfat«, som søgte hun, Hjælp eller Flugt før hun mekanisk lod Hænderne synke.
Hr, Theodor vilde lige til at knubse, Charlot stod bøjet, med sammenbidte Tænder. Det flammede i hans Øjne. Hr. Theodor Franz lod Haanden synke. -Jeg gaar ikke i Bluse, sagde Charlot. -Ikke i Bluse ... Er ... Hr. Theodor Franz havde set paa Charlot, tynd og opløben stod han i Blusen. Han stoppede i det. Hr. Theodor Franz havde set, at Blusen gik ikke mere. Charlot fik Trøje.
Og jeg skulde tvinge dem til at høre mig og forstaa mig, for jeg havde Ret og var dem overlegen. Men nu. Nu var mit Liv spildt, jeg havde intet mere at leve for og intet at stræbe efter. Da dukkede Dødstanken atter op i mig; men langsommere, kraftigere, mere grundmuret end før. Men for din Skyld vilde jeg ikke dø. Jeg vilde over dette; det maatte svinde og synke tilbage i Mørket som før.
Og vi er ude paa Rekognonsagering med Ordre fra min Fader Ligæderen til at støde enhver ned, der ikke giver Feltraabet! Og hvorledes lyder det? spurgte Herredsfuldmægtigen i Angest. De ni Vande! De ni Vande! gentog begge de overrumplede hurtig. De ni Vande, passér! sagde Povl og lod Lansen synke.
"Hvad er nu det for Kunster. Kom nu op." Men han rørte sig ikke; bare hvile, hvile. De tog fat i ham og forsøgte at stille ham paa Benene. Men Benene gav efter og kunde ikke bære ham. Saa lod de ham synke tilbage igen. Hvis de nu gaar, tænkte han. Men han følte intet ved Tanken og gad ikke engang aabne Øjnene for at se, om de allerede var gaaet. Mændene stod et Par Skridt derfra og talte sammen.
Han var spankuleret op paa en Slags Myr, der som en Falddør gav efter og lod ham synke i til midt paa Livet. Ved en kraftig Haandsrækning fik man ham halet op igen, men et bedrøveligt Syn frembød han, bedækket med seigt, stinkende Dynd.
Da de var kommen ud til Skibet, vilde Kommissionæren skaffe sig den Chance forud for Kancelliraaden at være første Mand ombord, og det lykkedes ham ogsaa at hoppe op og faa snakket godt for Briggens Kaptajn nede i Kahytten, inden den tykke Kancelliraad fik sig lettet i Baaden. I det samme begyndte Briggen at synke.
Lars og Daglejeren tærskede i Loen.... -Mo'er, sagde Herluf paa én Gang, midt som han laa over sin Billedbog, er du lykkelig? Moderen lo. Hvad den Dreng har for Idéer, sagde hun. -Ja, sagde hun saa og lod Sytøjet synke: jeg er lykkelig. -Naa, sagde Herluf blot og laa igen stille paa sin kuglerunde Mave over Billedbogen halve Timer. Vintersolen krøb ind til smalle Striber henover Gulvtæppet.
Vil Du slaa ? spurgte hun og huggede til hans Arm, der havde løftet sig. Han lod Armen synke: Næi ... Hva' vil Du da? Jeg troede, vi ha'de alting paa det rene? Hva' skal de Fjollerier til med den Stol? Du gaar og gør vos begge to til Grin for hele Egnen.
Dagens Ord
Andre Ser