United States or French Guiana ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg raadførte mig igen med Chung-Yein og sagde til ham, at han under alle Omstændigheder maatte se at komme i Præstens Tjeneste, og naar dette var lykkedes ham, indsmigre sig hos sin Herre saa godt han kunde. Tiden var saa kort, at vi ikke kunde vente og søge en Lejlighed, men maatte stole paa Tilfældet. Det lykkedes med stor Vanskelighed Chung-Yein at blive optaget i Præstens Følge.
"Ja, jeg stod der uden at vide, hvad jeg skulde gøre. Men pludselig kom han til sig selv igen. Jeg formoder, Lasalle," sagde han, "at De har en eller anden ung og rask Officer i tiende Regiment?" "Det er de allesammen, Sire," svarede jeg. "Dersom De nu skulde udtage en, man kunde stole paa, naar det gjaldt, men som ikke tænker for meget De forstaar mig, Lasalle, hvem vilde De saa vælge?"
"Min Ven," svarede han, "der er et indisk Ordsprog, der siger: 'En Tjener, som man ikke kan stole paa, er som en knækket Laas paa Porten af dit Hus. De behøver ikke at være bange for, at jeg ikke bærer mig tilstrækkelig klogt ad. Jeg har haft meget at gøre med Laohwan, og han kender mig. Han vilde hellere lade sig piske ihjel end forraade mig.
Man gjorde sig forstaaelig i kælne S-Lyde og Smaahvin. -Mig kalder han for Musse-Mor, sagde Enkefruen. Ja, #han# gi'er os Navne. Naar der var fremmede, hang de Forlovede matte over et Par Stole, til en af dem sagde "Busse-Bisse", og de forsvandt bag Dørene. -Det er deres Sprog, sagde Enkefruen. Deres Sprog var jo lidt vanskeligt for fremmede.
Rundt om paa Borde og Stole svømmede det med Bøger, Papirer og Rollehæfter, og midt paa Gulvet sad Drengen og forsøgte at synge "O Dagmar", mens han fægtede i Luften med et gammelt ituslaaet Barometer. Hun foer op med et lille Skrig. "Gud, er det Dem! Hvad vil De her! Har jeg ikke sagt Dem, at jeg ikke vilde ha'e det?" "Jo, det har De. De har Deres Ryg fri.
Derinde skrabedes med Stole og Folk rejste sig. -Hvorfor? sagde Hans Excellence. -Fordi det er dit Navn. Hans Excellence forstod ikke og stod ret op. -Skrevet i dit Navn, sagde Sønnen, hvis Stemme var blevet ukendelig. Der gik et Nu, før Hans Excellence faldt ligesom halvvejs forover som En, der er ramt i Ryggen, og havde rejst sig igen. -For hvor meget? sagde han. -Tredive Tusind.
Og naar den første Kop var tømt, tændte Frøkenerne deres Piber, og Morskaben begyndte. Straks Asylerne i Aften kom ind i Køkkenet, saa de, at Fruens Stol ikke var stillet frem. Mor har Hovedpine, sagde Anna. Vi skulde hilse ... lagde Charlotte til. Men de øvrige Stole stod paa deres Pladser. Den store Hængelampe over Bordet lyste med festlig Glans.
-Ja, det lumrer, sagde Degnen, med de mange Smaarumper. Moderen lukkede Døren. Paa den anden Side Gangen havde Tine allerede hørt hende og faaet Stuedøren op: -Nej, men kom dog ind, raabte hun, vi har da Varme. Der var altid Varme i Skolen. -Vor Herre bevare os, hvor det lumrer i Skolen, sagde Moderen, der faldt ned i en Stol. Ingen Stole var saa lette at falde ned i, som de hos Degnens.
I Middagsselskaberne, naar Berg og han var sammen, kom han altid efter Bordet og tog Berg under Armen og slæbte ham med sig hen i en Krog, hvor han kunde finde et Par Stole; og der sad han saa, ligeoverfor Berg, uden at mæle et Ord, en hel Timestid i en stor Røgsky.
Hvorfor skulde jeg ikke kunne li' dig, Johannes?" "Ja, jeg mener, om du holder af mig." "Holder du da af mig, Johannes?" "Ja, det gør jeg, Sanne. Det kan du stole paa." Saa tog Johannes et langt Skridt fremefter og holdt triumferende det mægtige Stykke hvide Kød op foran Pigens Ansigt. Det var Lippen. "Værsaagod," sagde han. "Nej, men, Johannes." Sanne var overvældet.
Dagens Ord