Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 27. juni 2025


Det er svært at faa begyndt, naar man er forelsket, og det var, som om der laa noget alvorligt i Luften i Aften. Det var Sanne, der maatte begynde. "I blev længe ude i Aften." "Var du bange?" spurgte Johannes kejtet. "Nej, ikke just det." Sanne smaalo. "Hvorfor skulde jeg være det!" Saa kom der en Pavse, og atter var det Sanne, der maatte begynde.

Mikkel rejste sig med Besvær og takkede. Saa skulde han gaa. Men han blev staaende og lod et langt, søgende Blik glide rundt i Stuen paa alle de sære Flasker. Jeg skal følge Dem ud. Mikkel saa paa Flaskerne og rørte Munden. Det lod ikke til, at Zacharias kunde læse hans Tanker mere nu. Han sukkede og smaalo: Jeg er saa tørstig, Mester, det skulde ikke være muligt . . .?

Mikkel Thøgersen trak sig ned i Kamret igen. Ove Gabriel stod nøgen paa Gulvet, færdig til at gaa i Seng, hans Øjne talte om Fuldbragthed, han lyste som en stille Vokskerte. Du er slemt mager . . . det er sært. Sjælen vil blive i dig, sagde Mikkel og smaalo tirrende, han saa op og ned ad Ove Gabriels Krop, der hang sammen som Skroget af en arm, udpint Kælveko.

Axel talte, hans Stemme blev saa uendelig varm og varsom, han saa hen for sig, greben i sit Inderste; af og til smaalo han bevæget ved hvad han selv sagde. Han blev urolig, han virrede med Hovedet, han saa udtryksfuldt paa Mikkel, glemte alt andet . . . Og Mikkel følte Drengens guddommelige Godhed som en Uret, der var regnet hjærteløst ud.

Drei Raben! hele Scenen med Stephensen stod lyslevende for mig. Tydskeren smaalo: »Det skulde jeg mene, men jeg vidste ikke af, at De havde været dèr. Længere Tid?« »Et Par Aar, jeg gik paa Polytechnicum det er nu fire Aar siden jeg tog derfra«. »Hm. Jeg var der et Par Aar før spillede hos Lauterbach .... Det var noget Andet end London saadan en Opera! Ak ja, ja, ja

Han stod derinde i en Flok Hunde og med en forpjusket Falk paa Tommelfingeren. Og nu sad han her, højvoksen, smal som en Pige. Knægtene smaalo. Mikkel Thøgersen tog sig sammen og drak igen. Kusken viste sig i Døren. Nu kører jeg, sagde han, og dermed satte han en Pose og en lille Halmkurv fuld af Æg ned paa Gulvet lige indenfor Døren, hvorpaa han lukkede igen for sig.

Arbeiderne rundt om smaalo og syntes at forstaa Situationen. Strax nød jeg hendes Forlegenhed som en passende lille Hevn; men jeg fik snart ondt af hende, da hun virkelig ikke syntes at turde løfte Øinene mer fra Gulvets Kulstøv. Heldigvis dryppede det nu kun ganske fint udenfor.

Naa, du har allerede den Gang anstillet Undersøgelser om mig, sagde hun, idet hun truede med Fingeren og smilede ganske fornøiet dertil. Det skulde jeg blot have vidst. Hvad saa? Minna smaalo, slog sin Parasol ned og pegede med den ned ad en skyggefuld Sidevei, der formelig aandede et kjøligt Pust ud i Solheden.

Dagens Ord

overstadige

Andre Ser