Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 13. juni 2025
Hver gik sin Vej. Fru Simonin skulde paa en amerikansk Turnée. Charlot tænkte ikke paa, at han ikke havde noget Engagement, ikke paa, at han nu skulde hjem til Paris paa den femte Sal. Han skulde skilles fra Fru Simonin, og han syntes, han maatte dø. Det var den sidste Aften. Den næste Morgen skulde Charlot rejse. Fru Simonin havde bedt Hr.
Emmanuelo de las Foresas, vi har Bolig der. -Hvor? ... At man dog kan besøge Dem ... -Paa Boulevard Haussmann. Hr. Emmanuelo de las Foresas' Tonefald indstallerede Familien de las Foresas i en Beletage. Pludselig brast Charlot i Graad. Da de skulde gaa, sagde Fru Simonin: Og saa glemmer De mig ikke Charlot vel? Charlot saá paa hende med Øjne underdanige og trofaste som en Hunds.
Theodor Franz var en plump Person. Det stødte Hr de las Foresas. -Han siger Ting ... -Naar man selv hører til Selskabet, sagde Hr. de las Foresas. De var færdige med at spise. Fru Simonin spillede. Charlot sad paa Gulvet, med Hovedet lænet mod Flygelet. -De tager altsaa til Paris, sagde Fru Simonin. -Ja vi tager til Paris. -De har Bolig dér? -Ja, sagde Hr.
Det var, ligesom Fru Simonin førte ham saa sikkert. Han spillede med Taarer i Øjnene. Han syntes, nu brast han i Graad, hvert Minut. Det var forbi. -Men, kære Børn, han har jo Talent, sagde Fru Simonin. Charlot vi vil spille sammen. Charlot havde aldrig troet, saadan noget kunde ske. Fru Simonin spillede med ham tidlig og sildig. Hun slog sine blanke Øjne op til ham og lo, naar det gik godt.
-Hvad gjorde hun? spurgte Fru Simonin. -Hun spiste gratis til Aften hver Aften i al Uskyldighed. Den jomfruelige Romancetenor saá op fra sin Avis. Han sad altid med Aviser, han ikke kunde læse og søgte om sit Navn. -Kender De ikke Historien om Manden? sagde han. -Nej hvilken.
De holdt ikke af at være ene og kun have tarveligt Selskab af deres seks Repertoirestykker. Nervøse og gnavne gik de frem og tilbage, og de havde det altid enten for koldt eller for varmt. Sygdomme havde de alle og et Arsenal af Medicinflasker. De holdt mest til hos Fru Simonin, som gik til og fra sit Flygel saa lang Dagen var, og spillede Skalaer. Charlot løb ikke omkring.
Naar hun øvede sig, fik han Lov til at holde det stumme Klaver paa sime knæ. De kom til et Middagssted. Damerne fik Pudderkvasten et Par Gange rundt i Ansigtet og Kaaber om sig. Charlot var altid først ude. Han stod ved den bedste Plads i Spisestuen og ventede paa Fru Simonin. De lo meget af den lange Charlot med hans Knæbukser. Han var den, som gjorde mindst Lykke af Hr.
Theodor Franz var mest forud. Altsangerinden gik saa i Røgkupé med Hr. Emmanuelo de las Foresas. Fru Simonin lagde Kabale paa det stumme Klaver, som Charlot holdt paa sine Knæ. Barytonisten fortalte ofte Historier. Han vidste en Skandale om hver Virtuos i Europa. Fru Simonin slog sine blanke Øjne op og lo, saa hun tabte Kortene. Charlot blev rød og saa underlig ved det, naar hun lo saadan.
Forresten var Selskabet en Altsangerinde af Hr. Emmanuelo de las Foresas' Yndlingsomfang, en Baryton, en jomfruelig Romancetenor, en Violoncellist og Mme. Simonin, Pianistinden. De rumlede gennem Europa med to Programmer. -Min Herre, sagde Hr. Theodor Franz, jeg ta'er Røgkupé. Hr. Emmanuelo de las Foresas tog ogsaa Røgkupé. De andre kørte sammen. Kupéen flød af Pelsværk og skidne Sovepuder.
Der kom fremmede Damer ind med Blomster. Fru Simonin tog dem og takkede og kyssede de fremmede Damer paa Kinderne. Efter Koncerten hjalp Herrerne af Pressen Fru Simonin og Altsangerinden de lange Skindkaaber paa, og Damerne tog Kritikernes Arm og lod sig følge til Vognene. De smilede med Buketterne i Hænderne bag Vognruderne, idet de kørte. -Idioter, sagde Fru Simonin.
Dagens Ord
Andre Ser