Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 29. juni 2025


»Det kan hjælpe meget, for Fader er noget kortsynet og vil ikke lægge Mærke dertil, saa kan vi altid vente, til De er reist til Kjøbenhavn, og saa først fortælle ham Sagens rette Sammenhæng.« »Men saa bliver han jo alligevel i daarligt Humør«, indvendte jeg.

Jo-o, du er, Frøken Jansen! for du sukker altid saa forfærdeligt, naar du taler om ham. Kaninen lagde en Haand over den lilles Mund og rødmede. Rejs dig op! sagde hun. Der sejler saadan en nydelig Baad ude paa Søen! Det er ingen ; det er en Fjord! Skynd dig nu lidt! Ellers bliver den borte bag ved Dæmningen! Jeg gider ikke! sagde Karen og skudrede Hovedet bedre til Rette. Jeg ligger saa godt!

Videnskaben havde allerede slaaet Allarm for Fremtidens store Herskertanke: de skulde lægge ogsaa Luftens Riger og Lande under sig. Mon det vilde lykkes? Vilde man nogensinde opfinde det rette, trygge, styrbare Luftskib? ... Man maatte ikke haabe det.

Han maatte sporenstregs se at faa sendt Bud hen paa Fabrikkens Kontor, hvor Samtalen skulde finde Sted. Under et hvilketsomhelst Paaskud maatte han se at faa Bøg til afbryde den straks og faa den videre Forhandling opsat til en anden Dag. Var der virkelig en Fejl, vilde han da have Tid til at rette den ... Men en Smule Eftertanke sagde ham, at han intet vilde kunne udrette.

Fra den Tid begyndte Jesus at give sine Disciple til Kende, at han skulde til Jerusalem og lide meget af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses den tredje Dag. Og Peter tog ham til Side, begyndte at sætte ham i Rette og sagde: "Gud bevare dig, Herre; dette skal ingenlunde ske dig!"

I mine Anmeldelser i Tidsskrift for Filologi ligesom i andre archæologiske Arbeider blev jeg derfor ofte nødt til at rette en temmelig skarp Kritik imod denne Retning. Den er ikke rettet imod en ny, men imod en gammel Vildfarelse. Man kunde ikke løsrive sig fra den forud fattede Mening, saalænge man ikke havde nogen anden Forklaring at sætte i Stedet. Det var nu denne, jeg fremsatte.

Saa gik Stella og Børnene om i en hvileløs Skræk. En Dag blev han endnu længere ude end sædvanlig. Maden havde ventet en Time, Tjeneren havde fire Gange spurgt, om han turde rette an. Og hver Gang sagde Stella med den samme fremkunstlede Ligegyldighed, mens hun saá ned: "Byfogeden er jo ikke kommen, Jensen." William stod ved Vinduet, bag Gardinet.

Bogrækkerne trængte sig tættere og tættere sammen om ham, saa han ikke kunde røre sig. De filtrede ham ind i et Net af døde Tanker, et Mylr af Traade, der alle lovede at føre ham ud til Liv. Men naar han greb en enkelt og vilde følge den, saa han alle de andre for sig, og han blev greben af Angst for, at den, han holdt i sin Haand, ikke skulde være den rette.

Han havde taget det smukke Dyr ombord, men Dingo havde været yderst uselskabelig, melankolsk og stilfærdig, som om den sørgede over Tabet af en tidligere Herre. S. V. stod der i dens Halsbaand, og det var alt, hvad man havde til Hjælp, hvis man vilde søge at efterforske dens rette Ejermand.

Brødre! om også et Menneske bliver overrasket af nogen Forsyndelse, da hjælper en sådan til Rette, I åndelige! med Sagtmodigheds Ånd, og se til dig selv, at ikke også du bliver fristet! Bærer hverandres Byrder og opfylder således Kristi Lov! Thi når nogen mener, at han er noget, skønt han intet er, da bedrager han sig selv.

Dagens Ord

rampen

Andre Ser