Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 16. juni 2025
Den slanke Tjener bragte fjorten meget smaa, graverede Glas paa en Krystalbakke, som han, bukkende, rakte frem mod Grev Eck som den første. -Det er Tokayeren, sagde Grev Eck, der havde taget et Glas. -Ja, sagde Hans Excellence. Det var en ældgammel Vin, af hvilken Huset havde ejet atten Flasker, en Present af en afdød Prins af Philipsthal.
Han gik mig i Møde, rakte Haanden ud og sagde: "De er altsaa Hr. Wilfred Bruce?" "Ja, maa jeg spørge, om jeg taler med Dr. Nikola?" "Ja, jeg er Dr. Nikola," svarede han, "og siden vi nu kender hinanden, kan vi jo tale om vore Forretninger."
Jeg gyste lidt, som om jeg vaagnede efter en uhyggelig Drøm, og vendte mig hen imod Nikola, der iagttog mig med halvt lukkede Øjne. Efter at jeg var kommen helt til mig selv igen, tog han et Album fra Bordet og rakte mig det. "Se, om De kan finde et Fotografi af den Mand, De lige har set, her i denne Bog."
Det var som Hendes Naades Pupiller blev større, mens hun bestandig betragtede Excellencen, hvis Ansigt hun saá fra Siden: -Og Børnene? sagde hun. -De har det godt. Excellencen var gaaet fem Skridt. -Tak for Mad, Hvide, sagde Hendes Naade og rakte begge sine Hænder, hvis Linje ved Haandleddene endnu var smuk, frem mod sin Mand.
Det var en ganske almindelig lille Tingest, kulsort og bedækket med kinesiske Bogstaver i Guld. Et lille Guldbaand, der var meget falmet og viste Tegn paa at være gaaet igennem mange Hænder var gjort fast i den ene Ende. Han rakte mig den, og jeg undersøgte den omhyggeligt.
Lad ham kun høre, at du sender den til mig, det er meget godt, at han forstaar, at jeg ikke kommer ukaldet .... Farvel, min Elskede, det kan da Ingen forbyde mig at kalde dig. Jeg rakte hende Haanden, som hun trykkede heftig, alt imens hun borede sit ømme Blik ind i mit med et ængsteligt og spørgende Smil, og hendes Hoved nærmede sig ganske lidt maaske umærkelig for hende selv.
Han rakte hen i en Krog og fandt en lang Træstob frem, klappede Laaget op og kiggede i den. Jeg opholder mig for Resten mest herude ved min Hest . . . vi kan vel godt sætte os paa Truget her? Der er en Slurk endnu, det er den brede Ende af Kanden, der er tilbage. Værsaagod! Mikkel drak, og den stærke Mjød smagte forførende godt, den løb ud i ham, han blev øjeblikkelig varm.
Drengene stod tavse og velopdragne ved Bordet hvor Faderen og Bedstemoderen sad og gennemsaa de gamle Fotografier. Kan I se, hvem det er? spurgte Herredsfuldmægtigen og rakte et Billede frem. Det er Bedstemor! sagde Povl sagkyndig. Det ligner ikke ret godt en Bedstemor, mente Jørgen.
Og han siger til Manden, som havde den visne Hånd!"Træd frem her i Midten!" Og han siger til dem: "Er det tilladt at gøre godt på Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slå ihjel?" Men de tav. Og han så omkring på dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og hans Hånd blev sund igen.
Jægermesteren gik hen over Gulvet, mens Hendes Naade fulgte ham med Øjnene. -Dér, sagde Hans Excellence, der stod ved Skrivebordet, og rakte ham Anvisningen, som havde det været en Recept paa nogle Hostedraaber. Sveden var sprungen frem paa Jægermesterens Pande. -Tak, sagde han og gik.
Dagens Ord
Andre Ser