United States or Macao ? Vote for the TOP Country of the Week !


En Ræv, der havde været ude paa Aftenjagt, kom strygende med Lunten fejende hen ad Jorden tæt forbi Bænken, hvor Pigebørnene sad. Det var en Ræv! sagde Karen og trak uvilkaarlig Benene op under sig. Men straks efter lyste der en Skælm op i hendes Øjne, og hun fortsatte: Den hører til Rovdyrene og lever fortrinsvis af mindre Pattedyr og Fugle.

Kvinden var sprunget op fra Lejet og var styrtet ud. Manden for efter hende, men han saa kun en Ræv springe ind over Fjældene. Saa tog han hjem og fortalte Manden, at hans Kone var flygtet. „Sagde jeg ikke til dig, at hun var meget hidsig, og at du intet maatte sige, hvis hun kom til at lugte?“ sagde Manden og skældte ham ud.

Medens han nu levede der med hende som Kone, kom der en Mand paa Besøg. „Skal vi to ikke bytte Koner?“ sagde den fremmede engang paa en Kajaktur. „Umuligt! Hun er saa let til at blive skinsyg!“ Og den fremmede maatte rejse bort uden at faa sin Vilje. Pebersvenden havde ikke villet laane sin Kone ud, fordi der var den Ejendommelighed ved hende, at hun kom til at lugte af Ræv, naar hun blev svedt.

Men hva'? Der var jo ingen! Fæhoved! Der var selvfølgelig kun een Ræv; den havde bare drejet sig om i Fælden, saa at han havde troet, at der var to. Nu trak han den dejlige Blaaræv ud af Fælden, holdt den op i Halen og saa længe paa den. Saadan en havde han aldrig set før. Saa roede han hjem med sin Fangst. „Støvlemandenvar ugift, og hans Moder beredte Skindet.

Der gik nogle Dage, saa tog han ud for at se til sin Rævefælde, fuld af Nysgerrighed og Spænding! for han havde aldrig før ejet en saadan Tingest. Han gik i Land: Aha! Indgangsstenen var falden i. Han kiggede ind i Fælden, og to blanke Øjne stirrede ham i Møde. Naa, saadan saa altsaa en Ræv ud paa nært Hold! Men hvordan skulde han faa den ud? For han turde ikke rigtig tage fat i den.

De satte sig alle tre og Fru von Eichbaum konverserede; hun talte om Hospitalet, med meget udprægede A'er, og sagde: den hele Virksomhed er jo en Velsignelse, medens Karl sad med en Ræv i Øjnene og skottede til Ida, der efterhaanden blev ligesom mindre og mindre i sit Sofahjørne. -Og det er jo saa betryggende at vide, at det er unge Piger fra gode Hjem.

Den fremmede lagde sig nu paa hendes Leje, og det varede ikke længe, før Kvinden kom til at svede; og hun, som var smukkere end andre Kvinder, kom til at lugte af Ræv. Manden anstrengte sig længe for intet at sige; men da Lugten blev strammere og strammere, brast det til sidst ud af ham: „Men hvor kommer dog den Rævestank fra?“ Da hørte han Skrig fra en Ræv: Ka, ka, ka, ka!