Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 16. juni 2025
Saasnart han saa os, reiste han sig øjeblikkelig op og lukkede Bogen i. »Guds Fred og Velkommen«, sagde han, idet han gav os hver især et djærvt Haandtryk, »saa faae vi dog endelig engang igjen Folk fra Præstens at see hos os; det er da ogsaa længe siden. Værs'go at tage Plads!«
Jeg undrede mig kun over, hvorfor han ved Siden af Præstens elskelige Hustru ikke ogsaa nævnede hans elskelige Døtre, for det vilde jeg have gjort, men det gjorde Corpus Juris nu ikke, og Grunden dertil maa han selv vide. »Hvem var det, der holdt den Tale?« spurgte den Lysblaaøiede mig.
Clara fløj hen til Studereværelsets Dør, som hun gav sig til at hamre paa med begge Hænder: Der er de, Far! Nu kommer jeg! lød Præstens Røst indenfor. Vi gaar op paa Udsigtshøjen! meldte Fruen henvendt til Døren Hvor er min Hat, Clara? Clara kom stormende med Hatten ude fra Entreen.
Mademoiselle havde faaet en levende Interesse for Præstens l6-aarige Søn i Norup, hun gav ham Timer. Ellen lod Vognen spænde for, og Mademoiselle kjørte derned om Eftermiddagen. Saa var hun alene, Faderen var ude, taget ud fra om Morgenen. Da kunde hun sidde paa den samme Plet i Dagligstuen timevis og vente.
Midt i Gaarden mødte han Fru Line og Frøken Sofie, der havde været nede at fodre Hønsene. Fruen véd det vel? spurgte Ole med Huen i Haanden, men uden først at hilse Goddag. Nej ... sagde Fru Uldahl smilende; hun kendte af Erfaring Post-Oles Verdensbegivenheder hvad er der sket, Ole? Har Præstens Brune brækket et Ben? Frøken Sofie lo.
»Det forstaaer sig«, svarede Præsten, Peer vilde jo sikkerlig have langt mere Nytte af sine Studier, om jeg vilde laane ham Schleiermachers Dogmatik og Richard Rothes Ethik. »Der er gudelige Bøger og Andagtsbøger i tilstrækkelig Antal, som man kan udbrede blandt Almuen«, sagde Gamle uden at lade sig forstyrre af Præstens Yttring.
Og nu forstod jeg ogsaa, hvem det var, som Emmy altid havde bragt mig i Tanker, uden at jeg dog ret kunde klare det for mig: det var Gamle, som jeg kjendte ham i hans lykkeligste og bedste Timer, ja Emmy var Gamle i forbedret Udgave, om jeg maa tale i Præstens Lignelser. Ved Middagsbordet, hvor den bedste Rødvinsflaske var bragt frem, udbragte Præsten de Forlovedes Skaal.
Saasnart jeg derfor havde forsikkret Præstekonen om, at saavel Hoved som Arme og Been vare i fuldkommen uskadt Tilstand, og at jeg hverken trængte til Hjortetakssalve eller Opodeldok, listede jeg mig bort fra de Andre og gik over i Præstens Studereværelse, hvor jeg bedst kunde være i uforstyrret Ensomhed.
Dagens Ord
Andre Ser