Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juni 2025
Hun sagde dette langsommere og ligesom adspredt, maaske træt af at fortælle eller endogsaa fortrydelig over at have meddelt saa Meget. Forøvrig blev vi nu afbrudt ved Værkeierens Anmodning om at indtage vor forrige sikre Plads, da Alt var færdigt til det nye Sprængningsforsøg.
Da vi nu for tredie Gang nærmede os til de Lys, der vinkede ovre fra Kammerherrens Villa, blev vore Skridt bestandig langsommere. Du sukker, sagde Minna, da vi endelig, ligesom imod vor Villie, vare gaaet helt istaa. Det er Noget ligesom en Anelse, jeg kan ikke gjøre for det det falder mig saa tungt at skilles fra Rathen jeg føler mig beklemt jeg er bange, troer jeg. Vi har været lykkelige her.
Og jeg skulde tvinge dem til at høre mig og forstaa mig, for jeg havde Ret og var dem overlegen. Men nu. Nu var mit Liv spildt, jeg havde intet mere at leve for og intet at stræbe efter. Da dukkede Dødstanken atter op i mig; men langsommere, kraftigere, mere grundmuret end før. Men for din Skyld vilde jeg ikke dø. Jeg vilde over dette; det maatte svinde og synke tilbage i Mørket som før.
Stephensen hed han saamænd han boede her et halvt Aar Hun talte langsommere, gik næsten i Staa, og betragtede mig med et Blik, der var saa lurende, som hendes noget sløve Øine kunde udsende. Ja, jeg veed det nok, Minna har fortalt mig det altsammen, hun holder ikke Noget hemmeligt for mig.
Men han talte langsommere og besværligere end ellers og afbrødes ofte af en pinlig Hoste, der synlig bekymrede hans Kone. Den Taage, som ved Elben havde været saa usædvanlig stærk, at den kom den berømte Rhintaage nær, havde heller ikke skaanet Moldau-Dalen; og dèr havde den i det snevre Prag holdt sig til høit op paa Dagen, gjennemtrængende Alt med sin klamme Kulde.
Om det saa kun var i Smug at sé hende. Bare at komme hende nær. Saa følte han Varmen, ynkedes over Dyret. Sveden drev af det. Og han stansede for at lade det puste; vilde saa ride videre. Men Dyret maatte dog gaa langsommere. Hvad vilde han saa hos Linds? Lade sig takke for sidst. For andet nei andet turde han ikke ... Dyret gik helt langsomt. Tøilerne faldt Erik af Hænderne.
Han gik fremad imod dem, forsøgte at gaa fast og jævnt. "Er du træt?" spurgte den første. "Næ," svarede han. Han vilde have sagt nej; men Ordet trak sig saa underlig langt i Halsen paa ham. "Kom saa afsted. Vi kan ikke staa stille her." Og saa gik det atter fremad mod Storm, Regn og Mørke. Men langsommere. At du alligevel ikke vendte om, tænkte han.
Ministeren fortalte, at han i sin Tid havde været Medlem af en østrigsk Kommission i Hertugdømmerne og, da Hans Excellence kom til, sagde han: -Jeg var ogsaa i Slesvig forrige Aar forrige Sommer i Flensborg og paa Dybbøl. -Stederne virkede, sagde Grev Clary lidt langsommere: ret sørgmodigt paa mig.
Dagens Ord
Andre Ser