United States or Hong Kong ? Vote for the TOP Country of the Week !
Konferensraadens Øje stak over paa hende: -Hvad skulde her foregaa? spurgte han og Stemmen blev pludselig atter ganske tyk i hans Mund. -Som Du vil, sagde Datteren: Men dette skal vel ha'e en Ende. Og Hofjægermesterinden saá Faderen ind i Ansigtet : vi behøver ikke Hviderne mer. Konferensraaden svarede ikke. Hofjægermesterinden lagde Puderne bag hans Ryg, mens hun fornam, hvor hans Legeme skjalv.
Konferensraaden tav, bestandig med Øjet paa ham. -Jeg maa sælge, sagde Hans Excellence og, mens han pludselig vendte sit Hoved om mod Konferensraadens Ansigt, hvis ene Øje bestandig hvilede paa ham, som vilde det tælle Sveddraaberne paa Hans Excellences Pande, sagde han og Vandet sprang frem af hver af hans Legemes Porer: -For der er vel Papirer?
Hendes Fader var Konferensraadens højre Haand og saa godt som en Ligestillet. Generalinden stod lidt og sagde saa: -Ja, rigtig sød og fordringsløs er hun trods det, at hun er saa velhavende. Fru von Eichbaum svarede ikke; hun var blevet ligesom lidt adspredt, efter at Karl og Ida var gaaet; og pludselig sagde Søsteren: -Tror Du, Emilie, jeg skulde lægge mine Druer i Savspaaner?
Konferensraadens Arvinger sad stadig inde med Godset, som de ikke kunde faa solgt til en rimelig Pris i de nedadgaaende Tider. -Det blev dem vel for stort, sagde Fru von Eichbaum. -De har jo Pengene, sagde Karl: og det meste bli'er jo staaende i Ejendommen. Og Karl blev pludselig ivrig, mens han skænkede sig et nyt Glas, og han blev ved at tale om "Bakken".
-Jeg maa se, sagde Excellencen og rullede Gardinet op, saa pludselig det ganske Lys faldt ind over Konferensraadens opsvulmede Hoved, hvor, midt i Bullenheden, det venstre Øje stod frem eller ligesom hang ud af sin Hule som paa de vanformede Dyr, vor Klodes Fortidshistorie kendte. -Du er ringe, sagde Hans Excellence, der stod midt i Lyset.
Konferensraadens Øje blev rødt i det Hvide, og i et Sekund havde han løftet sin Krykke i den sunde Arm, der skælvede: -Va'r Dig, sagde han og han raabte Ordene ud i et Aandedræt: -At ikke de, der skal arve Dig, skal komme til at græde. Excellencen havde grebet om den Krykkestav, han holdt, som for at værne sig mod et Slag. Et Nu stivnede hans Ansigt.
Han var ikke blevet fuld den tyvende August: -Hvordan er 'et? sagde han. -Det er skidt, sagde Doktoren. Da de kom hen i Alléen, mødte de Frøken Adlerberg med Hr. Feddersen fra Udenrigsministeriet. -Vi spadserer, sagde Frøken Adlerberg, der var noget mørkt i den Allé : hvordan har han det? Doktoren trak paa Skuldrene. -Det er dog fatalt, sagde Feddersen: for Konferensraadens Skyld.
Dagens Ord