Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 16. juni 2025
Først Nytaarsdag forærer Pariserne hinanden deres Presenter; det er som en Slags Kvittering for godt Forhold og stadig Forretningsforbindelse i Løbet af Aaret, paa samme Maade, som Urtekræmmerne hos os giver de Piger Chokoladekager, der har været flittige Kunder. Men Alverden mærker alligevel, at det er jul.
-Hvorfor? sagde Ida kun; men hendes Stemme lød næsten, som følte hun en eller anden hemmelig Glæde. Qvam saá paa hende. -Nej, saagu, sagde han saa og satte Benene ned paa Gulvet; det kan jo egentlig ogsaa være det samme. -Naa, brød han op; jeg skal ind med Sprøjten. Han purrede op i Nakkehaaret med venstre Haand. Det er s'gu alligevel det, jeg helst giver de Patienter.
Morsomt nok er tillige de Hovedtræk, der karakterisere den parisiske Vinter, de samme, der giver selve Pariserlivet dets væsentlige Særpræg. Det er et Liv i stadig Feber og Uro, et Liv med de mest skrigende Kontraster klods op paa hinanden. Og saadan er ogsaa Vinteren. Den ene Dag bidende Frost og skinnende hvid Sne over alle Gader og Huse.
Siden kjører man en Tour gjennem Byen. Pludselig drejer man om et Gadehjørne og ser saa for sig et Billede, der formelig giver Sæt gjennem En, saa fuldt er det af Liv, saa imponerende, saa festligt. Man rejser sig op i Vognen og spørger Kudsken, hvad det er. "Cannebiéren" lyder Svaret. Han har Ret; det er jo virkelig vor egen Cannebiére igjen. Og Marseillaneren har ogsaa Ret.
Simon Peter steg op og trak Garnet på Land, fuldt af store Fisk, et Hundrede og tre og halvtredsindstyve, og skønt de vare så mange, sønderreves Garnet ikke. Jesus siger til dem: "Kommer og holder Måltid! Men, ingen af Disciplene vovede at spørge ham: "Hvem er du?" thi de vidste, at det var Herren. Jesus kommer og tager Brødet og giver dem det, ligeledes også Fiskene.
Alligevel, bare man var ombord i én af dem og foer viden hen; det giver stærke Længsler bort at sidde og kigge efter de pilsnare Dampere og gætte deres Skorstensmærke. Ud i Luften spørger man: Hvor gaar Rejsen?
Den, som kommer ovenfra, er over alle; den, som er af Jorden, er af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer fra Himmelen, er over alle. Og det, som han har set og hørt, vidner han; og ingen modtager hans Vidnesbyrd. Den, som har modtaget hans Vidnesbyrd, har beseglet, at Gud er sanddru. Thi han, hvem Gud udsendte, taler Guds Ord; Gud giver nemlig ikke Ånden efter Mål.
Det er netop det, han eier min Fortid, Alt, hvad der har nogen Værd i den, og han mener, at det giver ham Ret til mig maaske har han det ogsaa Minna, Minna! hvad er det, du siger! Ak, jeg veed hverken ud eller ind. Veed du ikke, at du tilhører mig og jeg dig! Hun nikkede langsomt, medens hun stirrede ud for sig og kneb Læberne sammen. Og at du elsker mig, veed du ikke ogsaa det?
Thi når en siger: "Jeg hører Paulus til," og en anden: "Jeg hører Apollos til," ere I så ikke "Mennesker"? Hvad er da Apollos? og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvilke I bleve troende og det, efter som Herren gav enhver. Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav Vækst. Så er da hverken den noget, som planter, ikke heller den, som vander, men Gud, som giver Vækst.
Hun giver samtidig et Vink til Kvinderne, og ogsaa de sætter sig, alle paa samme Side som hun, nærmere eller fjernere, alt efter deres Anciennetet. Paa Mandfolkesiden derimod bliver Alle staaende oprejste som le grand Maître selv. Han begynder at tale. Alles Ansigter er spændte, Ingen vil slippe et Bogstav, en Betoning af den Stores Ord.
Dagens Ord
Andre Ser