Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juni 2025
Hvordan det saa gik, maatte vel nu Fabrikken holde paa ham og maaske forbedre hans Stilling og han kunde faa Tid at dyrke sine Studier og gøre nye Opfindelser naturligvis ... Det kunde nu more ham at finde paa noget Djævelskab af en eller anden Slags, som blot skulde være til at more Folk.
For jeg maa jo bruge Dagen idag til at se mig om i Byen. Imorgen skal jeg paa Fabrikken, og saa faar jeg jo ikke megen Tid. Gaar De med, Frøken Anna ..." "Ja se, Frøken Anna var jo egentlig min Dame ..." "Jo ja undskyld men jeg kan jo slet ikke hitte om i Byen alene. Jeg har aldrig været her før nemlig. Hvis Frøken Anna nu gik med mig saa blev det jo saa meget lettere.
Men hvad der ellers kan spares ved Opfindelsen, skal komme Forbrugerne til gode. Det vil jeg betinge mig i Kontrakten." "Og Du tror, Direktionen gaar ind paa det?" "Ja naturligvis hvorfor skulde den ikke det? Skaffe de Fattige billigere Brød det er jo noget, som vi Allesammen gerne vil. Desuden bliver det Fabrikken, der faar hele Æren.
Naar han ikke var paa Fabrikken, arbejdede han paa et Laboratorium, hvor han havde faaet Lov at foretage sine Eksperimenter. Han tog sin Mad med: Hansen-Maagerup smurte den til ham. Og han kom aldrig hjem før ud paa Aftenen. Men selv da fik de to Venner ikke talt meget sammen, for Bøg sad endnu oppe i flere Timer, bøjet over Tal og Tegninger. Hansen-Maagerup spurgte ikke.
Han skrev som sædvanlig kort og forretningsmæssig at paa Grund af et Personskifte ved Fabrikken var det bedst, at jeg allerede om fire Uger reiste til ham i London.
Viggo Bøg havde sagt sin Plads op og faaet Tilladelse til at forlade Fabrikken straks. Dermed var det givet, at alle Forhandlinger om Opfindelsen var afbrudte. Han havde nu i nogen Tid set sig om efter en ny Livsstilling. Men det syntes ikke at ville lykkes for ham.
At jeg er af dem, der gaar og skvaldrer op og som alligevel ikke vil røre en Finger, hvor det gælder om at handle ...? Ja, jeg ser jo tydelig, hvad jeg har at gøre. Jeg maa straks op paa Fabrikken." "Hvad vil Du der?" "Jeg maa have talt med Direktøren. Jeg maa da forklare ham, at jeg ikke har Spor af Lod eller Del i dette her. Hvad maa han ellers tro!
Der vil naturligvis gaa ikke saa kort Tid, inden den faar sin Anlægskapital ind igen. Men jeg tror, Sagen er saa sikker, at der ikke er noget at betænke sig paa." "Er det da Din Mening, at Fabrikken skal have hele Fordelen?" Bøg smilte. "Nej, det er det sandelig ikke," sagde han. "Naturligvis skal den have sine Udgifter dækkede. Og en Godtgørelse for Risikoen maa den ogsaa have.
Naar saa de opdager, at det hele er Løgn og Humbug, saa bliver jeg jo simpelthen til Grin ... Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg tør knap give Møde paa Fabrikken idag der vil jo staa en Latter om mig og naturligvis tror de allesammen, at det er mig selv, der har sørget for at faa det dumme Vrøvl i Bladet ... Der er kun en Ting, jeg ikke kan begribe.
I en Maaneds Tid forhandlede Bøg næsten hver Dag med Fabrikken. Først var det med Direktøren alene, saa med Aktieselskabets Bestyrelse. Der blev holdt lange Møder, men man naaede ikke frem til Enighed.
Dagens Ord
Andre Ser