Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 19. oktober 2025
-Har De virkelig troet paa vort »fulde Hus«? sagde Adolf og slog en ny Slange hen over Papiret. -Hvad vil det sige? sagde Berg igen og lagde Hænderne frem over Pulten: De mener vel ikke, vi har betalt Skat af usolgte Billetter? sagde han heftigt. -Jo, svarede Adolf blot. De tav lidt: Og hvorfor? sagde saa Berg med en Stemme, der rystede lidt.
Jeg har jo sagt Dig, at vi kommer fra Kreditforeningen ... Din Far har ikke betalt sine Renter for de to sidste Terminer ... Og han svarer ikke paa de Breve, der bliver sendt ...
Ane Mette gav Mikkel Haanden, han saa paa hende, til hun slog Øjnene ned. Dejlig var hun. Mikkel følte sig som brændt indeni Haanden: Otte Iversen! tænkte han nu skal du faa det betalt. Thøger førte Ordet, mens de var der. Der blev talt om alt muligt, ogsaa nært personlige Ting, men Stillingen med Ane Mette og den unge Herremand blev ikke berørt med et Ord.
Han havde oprindelig slet ikke haft Lyst til at dræbe Uase, men de andre havde dels tvunget dels betalt ham til at gaa med. Saa gik de atter ned ad Fjældet og hen til deres Kajaker. Men i det Øjeblik Uase skulde til at gaa i sin Kajak, han stod med det ene Ben paa Land og det andet i Kajaken, var der en af de andre, der raabte: „En Sæl! En Sæl lige her udenfor!“
Vi kom ind i Byen gennem en Port, der vilde være blevet anset for ubetydelig i enhver tredie Rangs By andre Steder i Verden, og da vi havde betalt den Told, der forlangtes af os, spekulerede vi paa, i hvad Retning vi skulde gaa for at finde den Bolig, som vore Venner i Tientsin havde henvist os til.
Til daglig Brug staar man sig sandt at sige bedst ved ikke at se; det, som Øjet kan opdage herinde, er alt Andet end hyggeligt. Hvad Bohave angaar, indskrænker det sig til et Minimum. Den forekommende Vært stiller ingen Fordringer i saa Henseende, naar han blot faar sin Leje betalt forud. For hans Skyld kan man flytte ind uden Seng engang.
Kaptajnen gentog da sit Løfte om den sjældne Gave, og Kancelliraaden var affabel nok til at bede Kaptajnen endelig ikke tænke paa nogen Slags Gengældelse, for Kaptajnen var ham ingenting skyldig, alt var betalt og #det# kunde Kancelliraaden jo have Ret i. Men Kaptajnen blev ved sit.
Og kuns lidt blev der betalt for det Redningsarbejde, vi gjorde, sommetider slet ingenting ... Den Tid, da vi bjergede Folk privat fra vore egne Baade, før vi fik Redningsbaade, ja saa lod vi jo skrive til de forskellige Regeringer, et Stød efter kom der da en bitte Slant Penge til Fordeling.
Dagens Ord
Andre Ser