United States or Antigua and Barbuda ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men naar han saa Ugen igennem havde levet i een lang nervøs Ophidselse, en Plage for sig selv og andre, slappedes hans Modstandsevne og han søgte paa ny Glemsel i de hvide, runde Arme, som selv under hans dybeste Anger og Sønderknuselse intet Øjeblik havde ophørt at staa vinkende og lokkende for hans Fantasi. Og han mærkede da, at naar han søgte Kvinder, blev han roligere og mindre nervøs.

Men hun rejste sig dog og hun tog sit Sjal og lagde det om sig og satte sig igen "for om han dog kom". ... Hun foer sammen det var hans Trin. Hun kastede Sjalet og stod midt i Kammeret hun smilede til ham, da han kom. Han tog hende i sine Arme og knugede hende, saa hendes Laender smertede: Hun smilede og sagde: -De kom dog. -Ja, hvem kan vel sove nu? sagde han og bojede sig over hende.

De svømmede som Korkpropper paa Vandene. Og nu gik der to Mænd op ad Trappen til Forhøjningen, hvor de skulde optræde. Der stod de i deres lyse, forskelligt farvede Trikot med nøgne, senesvulmende Arme og kraftige, solbrændte Nakker. Jubelen fra Publikum bruste op imod dem. "Det er sgu Mørbrad," sagde Birger. Bryderne gav hinanden Haanden.

Og det var helst de rødmussede og livsstruttende, han udvalgte sig som Ofre: Er Du en stor Dreng? kunde han spørge, og Smilet om hans smalle Mund blev lystent og rovdyragtigt Nej, nu skal jeg vise Dig, hvordan det er at blive stor! og med sine magre Fingre greb han Forbryderen fat i de smaa Haar ved Tindingerne og løftede ham i Vejret: Voks, voks! sagde han og løftede højere og højere, indtil den arme Synder balancerede heltoppe paa Spidsen af sine smaa, fortvivlede Tæer: Saadan er det at vokse, min Dreng! sagde han Saadan er det at blive stor! ... Og nu kan Du gaa ned og glæde Dig!

Han skænkede aldrig Mad og Drikke en Tanke, før det blev sat frem for ham, han var altid ens klædt, og saa upraktisk, som vel muligt, og gjorde Indtryk af at være aldeles ufølsom for Varme eller Kulde. Hans lange Arme og Ben kom altid i Vejen for ham selv og alle andre, saa at det saa ud, som om han endnu ikke havde gjort sig fortrolig med disse Redskaber og deres naturlige Anvendelse.

Moderen gik ud for at lave til, og Ida kniksede først for Fruen, en ganske spæd lille Dame, der havde givet Livet til elve Drenge, og hvis Øjne var blevet større og større for hver Fødsel og saa for Skovrideren. -Naa, hvordan gaar'et med Tøsen, sagde han og løftede hende op i begge Arme, med et Sving. Lund var en vældig Mand i Bredden, der lo, saa han blev rød helt ned i Nakken.