Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. oktober 2025
Det var, fortalte Uase, som om han nu for første Gang i sit Liv begreb, hvad Smerte var. Det gjorde saa ondt, at hans Øjne saa Ild! Men han var jo en mægtig Aandemaner, og da han blot kom saa meget til Besindelse, at han kunde stryge sig hen over Saarene med Haandfladen, blev disse lægte; kun det i Ryggen kunde han ikke naa. Det var mest Angiamineq, der drev ham Stødene.
Han var en stor Aandemaner og holdt i den Anledning Aandebesværgelser; og hans Hjælpeaander fortalte ham, at det var en Mand paa Pladsen, Aviaja, der havde røvet hans Børns Sjæle. Oqartaqangitseq myrder derpaa Aviaja, og Christian var ham behjælpelig. De sønderskar som sædvanlig Liget, puttede Hovedet i en Kajakblære og kastede det ud i en Sø.
Saa rejste vi sammen, og han fortalte undervejs, at han vilde gøre en stor Aandemaner ud af mig. Inde i en Fjord gik vi paa Land lige ved en Hule, og den gamle lagde sine Klæder og krøb derind. Og han bad mig lægge nøje Mærke til, hvad der nu vilde hænde. Jeg laa skjult et Stykke derfra og ventede.
Christian havde jo paa Østkysten været Aandemaner, og naar han talte om den Tid, fik jeg det bestemte Indtryk, at han endnu troede paa Eksistensen af visse overnaturlige Kræfter og Væsner, som han kunde tvinge ind under sin Vilje. Over for mig havde han ingen som helst Grund til at lyve; tvertimod var han som nydøbt interesseret i at slaa en Streg over sin Fortid.
Til sidst lykkedes det ham virkelig at tømme Liget. Jeg gik altid og var bange for Christian derovre. Ganske vist det var jo min Fader, som havde oplært ham til Aandemaner; men alligevel man kunde jo ikke vide ... Nu skal du høre, hvorledes en hel Familie blev udryddet i Løbet af en Vinter: Oqartaqangitseq havde mistet flere Børn, der var døde af Sygdom lige efter hinanden.
Din Kone hældte Vand Over Fjæset paa dig, Og du ha jai ja ... Snapped' efter Vejret, Da du for op af dit Leje! ... Derned og Syd paa ... Derned og Syd paa ... Ha jai ja, ha jai ja. Jeg faar vel et kort Liv, Du, som er den vældige, Jeg, som er den lille Aandemaner! Dræb mig nu Og røv min Sjæl! Jeg forældreløse Er jo saa ufarlig ... Derned og Syd paa ...
En Dag, længe efter at jeg var bleven døbt, kom en Konebaad fra Østkysten paa Handelsrejse til Qernertoq; det var Christians. Dengang var han jo udøbt og Aandemaner. De laa i Teltlejr et Stykke fra Husene, og mange Mennesker havde samlet sig om dem. Da gav Christian sig pludselig til at synge Aandeviser, og de Kvinder, som fulgte ham, stemte i med.
„Naa, det var om Uase, jeg skulde fortælle; jeg har kendt ham og boet hos ham i tre Vintre. Han var en meget stor Aandemaner, som de ikke fik Bugt med, dengang de vilde dræbe ham. Hans Søn, Ukugssulik, har jeg ogsaa kendt; han var ganske lille, da man stræbte Faderen efter Livet.
Han fortalte mig følgende om sin Uddannelse som Aandemaner: „Da min Fader var død, gik jeg ofte ud paa Vandringer; jeg gik lange Ture i Fjældene, fordi jeg følte, at jeg var bleven alene. Det var paa de Tider, da Stenurterne vokser frem, og jeg plukkede dem til Spæksyltning for Vinteren. En Dag oppe mellem Fjældene hørte jeg nogen bryde ud i Sang; jeg søgte, men fandt ingen Mennesker.
Vi boede dengang paa Fangstplads sammen med min Mands to Brødre, Adam og Christian. Christian hed dengang Autdârutâ; han var Aandemaner og en hidsig og farlig Mand. Han tog Sakua til Medhustru netop paa den Tid. Sakua var en af dem, der var sluppen levende fra Husbrændingen ved Lindenows-Fjord.
Dagens Ord
Andre Ser