United States or Lebanon ? Vote for the TOP Country of the Week !


SIGNE. Jeg skulde mægte at binde din vilje; jeg skulde mægte at fylde din hu! Å, tør jeg tro dig! GUDMUND. Det tør du forsandt. Hør mig, Signe. Medens årene randt tænkte jeg trofast både vinter og sommer eder to, mine fagreste blommer. Men jeg kunde ikke fuldt mine tanker forstå; da jeg rejste, var du som alferne små, som alferne små, der færdes i skove og lege som bedst, når vi drømme og sove.

Og arter I jer sådan til året går ud, kunde I nok vinde jer min søster til brud. Forsandt I burde være prest og ikke eders husbonds frue. BENGT. Å, for den sags skyld, kunde nok jeg også BENGT. Nej men hør nu, Knut Gæsling, I forstå os! Margit, Margit, dette her går aldrig godt. KNUT. Vel, vel; jeg vil heller ikke regne det nøje med jer, fru Margit.

DAGNY. Gunnar er din fosterbroder; forsandt, jeg måtte kende dig ilde ifald du vægrer dig. Venskab har du vist mig hvorhelst vi færdedes; du vil ikke denne gang være mig imod! DAGNY. Og at fare fra landet, medens Hjørdis sidder med had igen; nej, nej, det vi ikke! GUNNAR. Stor uret har jeg øvet mod Ørnulf; før det er gjort godt igen får jeg ikke fred for mig selv.

KÅRE. Gunnar bød jeg bod for trællen, og den var han villig til at tåge, men kom Hjødis til, ægged sin husbond med mange hånlige ord og hindred forliget; siden drog Gunnar sørpå, og imorges Der kommer vejfarende mænd nordefter, er det ikke ? KÅRE. Det er Gunnar herse selv! ØRNULF. Vær nu trøstig, jeg tænker nok, jeg skal jer forligte. Ørnulf fra Fjordene! Ja forsandt !