United States or French Polynesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Millioner af smaa Dyr vælter sig ud og ind imellem hinanden. I det klare Vand glider Fiskene langsomt frem og tilbage. Finnerne skubber Vandet til Side, og om de blanke Skæl fødes skinnende Perler. I Vrimmel falder en Stime Yngel ned mod Bunden. Røde Vandlus lyser som Morild, og lyssky Larver pupper sig ind. Andejagten er inde.
Og han hang imellem dem som et hjælpeløst Barn og tudskraalte, saa det kunde høres over hele Bygden. Havet laa og krøb som et stort, tungt Dyr. Det glitrede og funklede fra dets Overflade som fra tusinde Skæl. Og saa langt Øjet rakte, saas kun Vand, der gled langsomt og lydløst fremad. Der var ganske stille derude. Nu og da røg en Fisk op gennem Havfladen.
Lykkelige Sommernat. Bag alle Knopperne gror Bladene og i Morgen, naar Solen staar op, brister de blanke Skæl, og Bøgen staar i sin lyse Sommerdragt med Dun om de nøgne Stilke. Millioner af nye Væsener skabes i Solbranden, og før Aftenens Stilhed dæmper den larmende Dag har Tusinder og atter Tusinder af Celler lukket sig i sprængt er deres Higen.
Mikkel kunde paa lang Afstand se, hvor Bønderne i Flokkevis samlede sig om hver enkelt Rytter og bogstavelig talt plejlede ham af Sadlen. Det var sigtbart Vejr, Mikkel saa, hvor Støvet røg af Herremændenes Tøj under Harnisket, naar Bønderne bankede løs paa dem. Engang imellem bar Vinden Gnyet op paa Bakken, hvor Mikkel stod, han hørte det skratte, naar Økserne traf Rytternes Skinner og Skæl.
Herren har sendt mig, den Jesus, der viste sig for dig på Vejen, ad hvilken du kom, for at du skal blive seende igen og fyldes med den Helligånd." Og straks faldt der ligesom Skæl fra hans Øjne, og han blev seende, og han stod op og blev døbt. Og han fik Mad og kom til Kræfter. Men han blev nogle Dage hos Disciplene i Damaskus. Og straks prædikede han i Synagogerne om Jesus, at han er Guds Søn.
Ovre paa Sandpletten danser de stadig for den hvilende Pascha ... Jeg lukker mine Arme om Lis. Selv Duerne er stille. Tunge sidder de mellem Granernes Grene og døser. I Rederne ligger de dunede Unger og gaber efter Føde. En liden Mejse har travlt med en fjorgammel Kogle. Ivrigt hugger den med Næbet i de brune Skæl, saa Støvet staar om den. Dens rastløse Pikken bryder Stilheden.
Det blev en munter Aften for Alvor. Mikkel stod respektindgydende ved Døren som en Billedstøtte, dækket af skinnende Plader og Skæl fra Top til Taa, hans stride Skæg stak ud af Visiret, han fulgte de dansende med Øjnene. Og hvem saa han danse der, dristig og knejsende og letbenet, andre end Axel, hans ungdommelige Rejsefælle fra i Foraaret!
Dagens Ord