United States or Nauru ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun ser prøvende paa mig, saa brister det om Mundvigene. Lae vos heller snakk'. Vi sætter os paa hver sin Side af Bordet, jeg paa Bænken under Vinduet, hun i sin Armstol. Katten, som er færdig med Fløden, kommer ind og gnider sig opad hende. Stuen er ikke stor, og her er ikke mange Møbler. Intetsteds findes der et Støvgran. Mette har været allevegne med sin Klud.
Jeg gaar med Solen lige ind i Ansigtet. Jorden ligger foran mig hyllet i Vaardagens Dis. Livets hede Aande slaar ind om mig, og jeg føler det, som brister det i mig. Paa Knæ ... Nej, Hovedet højt og Sanserne aabne. Ogsaa du er en Del af Livet, der gror ejer dets Kraft og dets Fylde. Min Lykke spænder Brystet, jeg maa raabe for at faa Luft og jeg bliver myg og stille ...
Isen laa der endnu, brudt som smaa flydende Øer. Med opløftede Skørter stod Moderen midt paa Flagerne. -Tine, Tine, den brister.... Tine stod midt i Sølet, opskørtet til Knæerne, beredt paa det værste. Moderen fløj fra Flage til Flage. Bums der laa den ældste Dreng, pladaus i den vaade Eng. -Saa, der ligger Drengen. Moderen overskuede Situationen et Minut.
Musik strømmer ned over dem. Mikkel ser alle dem, han har kendt i sit Liv og som Aarene spredte, forsamlede igen; ynkelige Ansigter, han blot saa et Glimt af mellem de faldne paa Valpladsen, dem ser han igen i deres Oprejsthed. Han ser sin Fader Thøger Nielssøn staa frem for Gud, mishandlet af Alder, i sit Legems tunge Bevis. Han ser Himlen aaben, og han brister ned for Gud i sit Hjærte.
Tænk bare paa dem derhjemme, der driver paa Briksen uden at være det mindste trætte!“ Saa brister de i Graad og er ikke saadan at trøste. Og de forbander Jagtlivet og lover sig selv, aldrig at ville tage med mere. Men snart vænner de sig til at ligge ude uden Telt, til at gaa langt og bære meget, og saa glemmes alle Genvordigheder og Løfter med det samme.
Men selv i de bedste Menagerier kan der ske, hvad man kalder et Uheld det vil sige, at Dressuren pludselig brister ..." Fru Herding rykkede igen i Ilden: "Der er da virkelig Forskel paa Mennesker og saa paa Dyr." "Hm jo. Dyrene er klogere. De prøver slet ikke paa at bekæmpe deres naturlige Tilbøjeligheder. Menneskene derimod gør det undertiden."
Mellem Granernes sorte Toppe spinder Maanen sit hvide Spind, og ind mellem Træernes Stammer glider Skygge ved Skygge. De jager som Underlands Folk fra Busk til Busk. Hist i en Lysning staar de stille og kryber sammen til det bare ingenting. Vejen er smal, hvor jeg gaar. Om mine Kinder og Øjne brister Spindelvævets tynde Traade. Midt paa en nøgen Træstub gløder en Sankt Hans Orm. Høje er Bøgene.
Derned og Syd paa ... Ha jai ja, ha jai ja ... Men du er jo som et sølle Barn, Naar du græder Over Mangel paa Mænd til dine Døtre. Du skulde sætte et Laag Over dit Fjæs, Der er modbydeligt af Smuds. Jeg beklager din Kone, Naar du brister i Graad, Og hun skammer sig, Du store Kyssetøj. Ha jai ja, ha jai jai ... Skjul dit Fjæs ... Derned og Syd paa ...
Hviden flyder ud over mine Fingre, Blommen ligger gul tilbage i Skallen fine Aarer kranser den. Paa den ene Side skinner en hvid Prik frem. Det er Begyndelsen til det ny, som skal æde sig stort i den gule Saft. Jeg aabner Munden, lægger Hovedet langt tilbage og sluger Blommen raa. Dens Skind brister mellem Tænderne. Den smager hedt og beruser som Vin. Jeg knækker ogsaa det andet og sluger det.
Dagens Ord