United States or Madagascar ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Fruen er stadig noget blegnæbet, sagde Svendsen og følte paa Lommerne, om han havde sine Samlinger. Bai var færdig og der blev sagt Farvel. -Gud bevar'es Fruen maa blive inde det er meget for køligt. -Jeg følger kun til Laagen, sagde hun. De kom ud paa Perronen: Det er stjerneklart, sagde Bai. -Det melder Kulde. Godnat, Frue. Laagen slog i. -Godnat. Katinka stod lænet til Laagen.
De ødelægger os Sagen de skelner ikke Det er konkurrencen den ene skriger højere end den anden Publikum kan ikke høre Ørenlyd. Min Herre de store Formuer er tjent ... Om ti Aar gi'er jeg ikke hundrede Mark for en Verdensberømmelse. Hr. Theodor Franz tav. Hænderne faldt slapt ud af Lommerne. -Ikke hundrede Mark... Hr.
Blev der ham for mange, saa at de fyldte ham for meget, tømte han Lommerne ud i sin Skrivebordsskuffe, som han undertiden laasede, undertiden ikke. Straks i deres Ægteskabs Begyndelse havde Fru Mona foreholdt ham det utilbørlige i dette Sløseri. Men han havde ikke villet lade sig sige. Han fandt nemlig selv Façonen særdeles grand-seigneur-agtig. Du gør dine Omgivelser til Forbrydere! sagde hun.
-Det er iforvejen haardt nok at være tjenende, sagde Faderen. Maaske gjorde Børnene sig i Anledning af det "haarde", i Stilhed adskillige kritiske Tanker: for i Hjemmet var der ingen, som regerede uden dem, der tjente. Tine fra Skolen, der var den sunde Fornuft, sagde, naar Moderen klagede: -Gud, skift ikke, sagde Tine: det er dog bedre at være i Lommerne paa de gamle.
De gaaer bestemt den hele Dag deroppe i Kontorerne med Hænderne i Lommerne og ryger Cigar. Kan De ikke tage Dem noget Nyttigt for? Hvorfor arrangerer De ikke et lille Oprør, saa at man f. Ex. den næste Dag kunde læse i Aviserne: »Igaaraftes fandt et heftigt Sammenstød Sted paa Kongens Nytorv mellem Matroserne og Studenterne.
Nervøsiteten er borte, man forcerer sit Spil, man doublerer mod Suiterne, man garderer Zero ved de store Indsatser, man skovler ind og skovler ind. En halv Time efter, naar man gaar bort, har man alle Lommerne fulde af Guld. Nu først, i den friske Skumringskjølighed, gaar det rigtigt op for En, paa hvilken henrivende Plet af Jorden det er man befinder sig.
De trampede i Gulvet og stillede med høj Røst Forlangender om de Bøger, de ønskede. Og naar de havde gjort det, satte de sig ned, stak Hænderne i Lommerne og strakte med en frygtløs Gaben Benene fra sig. De var til himlende Forargelse for Bibliotekets gamle Bud, der stiv i Nakken og barket af mange Aars Ensformighed hentede Folianterne fra Reolerne.
Fiskerne kom ud fra Husene og stillede sig med Ryggen op ad Baadeskurene og med Hænderne dybt begravne i Lommerne og udsendte fra de korte Snadder tunge Røgskyer, der lugtede som Baal af visne Blade. Og der kom unge Folk vandrende ned ad Landevejen, og de tog hverandre i Hænderne og gik syngende frem, mens en Harmonika ledsagede dem med slæbende og sørgmodige Toner.
Hænderne havde ikke samme Bevægelse, af Lommerne, naar de lagde lidt, og naar de lagde mere. Fru Linde anslog Offeret til et Middelaar. Udenfor Kirken traf Bais Huus. Man aandede op ude i den friske Luft, og der blev en storønsken "Glædelig Jul" igen. "Pastoren" kom med Offerpengene i et sammenbundet Lommetørklæde, og alle hilste og kniksede.
-En Impresario skræmmer Pressen, min Herre, sagde han til Hr. de las Foresas. De Herrer tror man kommer med Lommerne fulde af Humbug. De Herrer af Pressen er saa mistænksomme. Men Morgenen efter den første Koncert kaldte et Telegram ham til Bryssel. Han ventede endnu et Døgn, læste Brysselerbladene og rejste. Det lille Violin-Vidunder Charlot Dupont havde nærmest gjort Fiasco. Hr.
Dagens Ord