United States or Armenia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Har I hørt no'et? spurgte Forvalteren, da han stod foran Ruinen. Aldrig en Smule! Den var styrtet, da vi kom. Smid saa Vand paa! ... Flyt Jer, Folkens! Tappen blev taget af Vandvognen, Spandene fyldt, og Indholdet pøsedes ud over de glødende Emmer. En hvislende, brusende Lyd hørtes, og en Sky af Aske og halvbrændt Straa hvirvledes de nærmeste i Næse og Øjne. Føj for Satan!
Havde det ikke vævet sig ind i hans Liv, som fine Traade i et fastknyttet Net, og nu sad alt i blodigt Kød, naar man skar det bort? Nu hvirvledes hele hans Liv sammen som et Korthus. William saá det, saa det falde, flagre, visne, synke sammen paa Jorden. Hvad var det for et Billede, som meldte sig, som arbejdede sig frem, som laa ham paa Tungen?
Der hvirvledes Støvet op og lagde sig atter tæt og sejgt over alt, hvad der levede og rørte sig. Der var Smuds og lav Beregning, Egenkærlighed og Uærlighed der levedes saadan, som det nu en Gang var muligt. Og naar alt kom til alt var der saa andet at gøre end at være med i dette Liv og tage dets Vilkaar som de bød sig frem?
Og nu sad han i Lænestolen og saa ud ad Vinduet. Højt oppe drev der nogle lette Skyer. Vinden legede med dem: de var ganske i dens Magt, hvirvledes om, skiftede Form, splittedes og samledes paany. Deroppe, deroppe der var der ingen Ufrihed og intet Nid for der var der ingen Mennesker, ingen Smaalighed, ingen skulende Mistænksomhed. Men dette Rige vilde Menneskene erobre.
"Der nappede jeg ham dog i Sjælen," tænkte han. Og han blev ved at sidde med dette Smil om Munden, mens Folk blev ved at komme og gaa, bringende Bøger, krævende Bøger og mens Støvet af hundredaarige Bøger hvirvledes op i smaa, krusede Skyer og dalede ned, læggende sig paa andre Bøger, dækkende Tanke-Sarkofagerne i stedse tættere og tættere Lag.
Glemt, glemt altsammen, mens andre Aviser, lige optagne af sig selv, lige spjættende af unyttig Iver, hver Dag flagrede ud, hvirvledes rundt som Sneflokke og faldt til Jorden ... Selv en daarlig Avisartikel fik dog undertiden her i Verden sin Straf: den at blive læst flere Aar efter, at den var skreven ... Men det var ikke blot Bøgerne, der optog ham.
Den gamle Fru Harsdorff reiser sig med nogen Møje: -Jeg har det imod det, siger hun, at snart enhver Plebeier spiller med Majestæten. Ingen sagde mere, og Gruppen opløstes, Ellen havde ikke mærket det, mens hun stod og saa ud i Salen, hvor Parrene hvirvledes ud og ind. Grevinde Rosenkrands var blevet staaende fulgte Retningen af hendes Blik og sagde: -Ja, hun er meget smuk.
Dagens Ord