United States or Uganda ? Vote for the TOP Country of the Week !
Havde det ikke vævet sig ind i hans Liv, som fine Traade i et fastknyttet Net, og nu sad alt i blodigt Kød, naar man skar det bort? Nu hvirvledes hele hans Liv sammen som et Korthus. William saá det, saa det falde, flagre, visne, synke sammen paa Jorden. Hvad var det for et Billede, som meldte sig, som arbejdede sig frem, som laa ham paa Tungen?
Thi Kærligheden kommer ikke paa én Dag og fødes ikke paa en Time og er den uden Haab og faar den ingen Næring og jeg har aldrig næret Deres Kærlighed da kan man kæmpe med den og man tør ikke lægge sig villieløs ind under dens Aag. Men De har hyllet og vævet Dem ind i Fantasier jo Fantasier og Ønsker indtil nu, hvor De lider Jo, Holm, Fantasier -Hvor kan De kalde det en Fantasi?
Og alt Lintøiet havde Konen selv spundet og vævet og syet med sine egne Hænder, for saa var hun vis paa, at det var godt gjort. Manden stod ved Siden og beundrede ikke Tøiet, men Konen. »Er det nu ikke en mageløs Kone, jeg har«, hviskede han til Gamle, »hendes Lige finder De ikke i hele Sognet, ja ikke i hele Verden.
Det er ikke alene det fredelige Jordbrug, Athena beskytter; hun er ogsaa Kunstens og Haandværkets Gudinde, og hun lærer Kvinderne alt Husarbejde. Hos Homer siges hun ikke alene at have vævet sin egen Kjortel, men ogsaa den skønneste Festdragt, som Hera overhovedet ejer.
Han havde bogstavelig helt rendt Livet af sig, og Tungen hang ham ud af Halsen, da han kom ned. Endelig skulde han altsaa se det, endelig! Det havde jo vævet sig ind i hans Drømme, lokket ham, lydt for ham som en betagende, vidunderlig Klang Theatret, Theatret. Og nu skulde han se det.
Da nu Stridsmændene havde korsfæstet Jesus, toge de hans Klæder og gjorde fire Dele, een Del for hver Stridsmand, og ligeledes Kjortelen; men Kjortelen var usyet, vævet fra øverst helt igennem.
Og saaledes har saa at sige hver eneste Kafé sin Biografi vævet ind med berømte Navne. Bohèmeperioden var særlig deres store Tid. Hvertandet selv af de betydelige Talenter havde bogstavelig ikke noget Hjem udenfor Kaféen.
Saa nikkede han til mig, knælede ned paa Klipperanden, tog Rebet i Haanden og begyndte at glide ned. Jeg har tilbragt mere fornøjelige Øjeblikke i mit Liv end det, jeg havde, da jeg iagttog den Rod, Rebet var bundet til. For Frakkerne var jeg kun lidt bange; de var af den bedste Silke og vævet i et Stykke undtagen dèr, hvor Ærmerne var syet til.
Dagens Ord