United States or Bouvet Island ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nej, han rører sig heldigvis! Caracas-Herren rystede ham let: »Jim, er Du vaagen? Lad mig tage det Reb bort! Hvad betyder alt dette her?« Han skar Rebet over. Men næppe havde han gjort det, før Vennen fik Overballance og næsegrus styrtede ned mod Gulvet. Den anden stirrede forvirret. Men Faldet havde nok virket og atter sat Blodet i Cirkulation.
Saa fik hun set, hvem det var og tog fastere om Rebet, som bandt Grenene sammen. Jovist ... saa ... Han æ nu osse saa ong o saa klov. Næsen fik et Strøg med Bagen af Haanden. Resten snuppede hun i sig. Ærlighed varer længst. Jeg stillede mig op med skrævende Ben lige foran hende. Hunden strøg tæt forbi med en Hare. Jovist saa Far, de' har han Ret i. Hendes Øjne plirrede op i mine.
Roden holdt imidlertid, og straks efter hørte jeg Nikola raabe, at jeg skulde følge efter ham. Det var ikke uden Frygt, at jeg firede mig ned ganske langsomt, og skønt Rebet var forholdsvis kort, syntes det mig at vare Aarhundreder, før jeg kom i Nærheden af Nikola.
Jeg troede, at jeg var fortabt, men heldigvis var Ulykken ikke saa alvorlig, som den kunde have været, for Nikola viste den sædvanlige Aandsnærværelse, trykkede sig fast op imod Klippevæggen og tog fat i Rebet, medens det gled forbi.
Da rejste han sig pludselig og slentrede af Sted i Plaskregnen. Jeg gled hurtigt ned ad Rebet, lod det blive hængende og styrtede af Sted i vildt Løb. Himmel, hvor jeg løb! Stormen slog mig i Ansigtet, Regnen prikkede i min Hud. Jeg stak Foden i Huller, snublede over Rødder og faldt imellem Buske. Jeg var forreven, aandeløs og blødende.
Saa nikkede han til mig, knælede ned paa Klipperanden, tog Rebet i Haanden og begyndte at glide ned. Jeg har tilbragt mere fornøjelige Øjeblikke i mit Liv end det, jeg havde, da jeg iagttog den Rod, Rebet var bundet til. For Frakkerne var jeg kun lidt bange; de var af den bedste Silke og vævet i et Stykke undtagen dèr, hvor Ærmerne var syet til.
Rasende roede han rundt om Skibet, men fandt overalt kun en brat Væg, han ikke kunde komme op ad. Endelig saa han under Sprydstagen et Reb, som man havde glemt at fjerne; det greb han fat i og gav sig til at klatre op ad det i Armene alene, siddende i sin Kajak. Men saa snart Matroserne opdagede dette, skar de Rebet over, saa at han faldt ud i Søen igen.
Alle stod og ventede til man fik fat i Tougenden og fik Rebet kastet rundt om Kisten.... Bai tog om en Busk, som vilde han knække den: Touget snærede, mens Kisten blev skubbet ud og sank. Agnes havde lukket Øjnene. Det er vemodigt at skilles ad For dem som gerne vil sammen være, Men Gud ske Lov: i vor Herres Stad For evigt samles de Hjertenskære.
Du vil bilde mig ind, den er bleven borte, for at Du kan forlange en større Pris for den. Ja ja, da! Hvad vil Du have?« »Jamen, Du har den jo selv i din Lomme!« »Nej, ved Du nu hvad !« Den ene beskyldte den anden, det blev saaledes ustandseligt ved, indtil de sloges som Rasende. »Lad vær', lad vær' ... sig mig da med et Ord, hvad Tid skete alt dette her med Vinduet og Rebet og Flasken?
Jeg klatrede derefter op af Rebet, trak det op efter mig og sprang ned paa den anden Side. Paa lignende Maade kom jeg op paa den anden Mur og sad netop og skrævede imellem Spigerne, da jeg saa noget blinke i Mørket nedenunder. Det var Skildvagtens Bajonet, og da den anden Mur var betydeligt lavere end den første, var jeg nu saa tæt inde paa ham, at jeg næsten kunde naa ham.
Dagens Ord