United States or Switzerland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Man tog Parti for Frederikke: -Hm, det var nemt nok for Amalie, sagde Frøken Ida.... -Amalie har ikke syet et Sting, hvinede Vilhelmine. -Hun har ikke rørt en Finger.... -Jeg har bare betalt Kotillonen, sagde Amalie og svajede op ad trappen. Amalie havde hos Adolf bestilt Kotillonsarrangementet: Til Redaktionssekretær Gravesen, ved »Bladet«, havde hun sagt.
Det er underligt, for jeg har længe længe ikke været saa let tilmode og saa fortrøstningsfuld som idag. Veiret er saa yndigt. Jeg har siddet hele Formiddagen i Overlægens Have og syet. Det er en prægtig Mand. Imorgen vil jeg fortælle dig mer om, hvorledes Tiden gaar her.
Abigael . Hvad gik op i Røg? Ambrosius . Alle mine Eiendele, mine Bøger, min Smule Klæder, min Seng og Pengene med, som jeg havde syet ind i min Hovedpude. Det var i den store Ildebrand, som overgik Kjøbenhavn for tre Aar siden. Jeg var gaaet et Par Miil ud i Landet, for at sige Farvel til Skoven, som begyndte at faae gule Blade.
Men nu var hun imidlertid iført en søgrøn, langslæbet Silkekjole, besat med tætte Rækker af sorte Kniplinger lige nede fra Skoningen og syet efter Mode fra Slutningen af Tresserne: Vide, posede Halværmer og spidst nedløbende Liv. Armene var nøgne fra Albuerne. Hvide, runde Arme; men nogle underlig store, røde Hænder.
Saa nikkede han til mig, knælede ned paa Klipperanden, tog Rebet i Haanden og begyndte at glide ned. Jeg har tilbragt mere fornøjelige Øjeblikke i mit Liv end det, jeg havde, da jeg iagttog den Rod, Rebet var bundet til. For Frakkerne var jeg kun lidt bange; de var af den bedste Silke og vævet i et Stykke undtagen dèr, hvor Ærmerne var syet til.
Og alt Lintøiet havde Konen selv spundet og vævet og syet med sine egne Hænder, for saa var hun vis paa, at det var godt gjort. Manden stod ved Siden og beundrede ikke Tøiet, men Konen. »Er det nu ikke en mageløs Kone, jeg har«, hviskede han til Gamle, »hendes Lige finder De ikke i hele Sognet, ja ikke i hele Verden.
Durand var Skrædder; han havde for en Snes Aar tilbage syet for en af Theatrets Skuespillere, der havde havt Vanskelighed ved at betale og derfor havde skaffet sin Kreditor Service til Theatret. Ethvert Parisertheater har sine Durand'er.
Saa snart jeg havde taget kinesiske Klæder paa, malet mit Ansigt og syet en Pisk paa mit Hoved, vilde jeg være en fuldblods Kineser, der maatte underkaste mig kinesiske Love og Straffe. Og saa var der et andet Punkt, man maatte overveje: Hvordan var Nikola som Rejsekammerat? Kunde jeg stole paa ham i vanskelige og farlige Øjeblikke? Vilde han støtte mig som den ene Kammerat den anden?
Nogle enkelte Hanner sidder paa de højeste Topskud og kurrer omkap. Af og til stiger de lodret i Vejret, klapper Vingerne sammen og styrter ned, indtil de atter faar Fodfæste. Klap efter Klap smelder. Lige for min Fod ligger der noget hvidt og lyser. Jeg bøjer mig ned. Et Lommetørklæde. Det er snavset og rødt af Blod. I det ene Hjørne er der syet et Navn.
Det er jo hende, Fa'er sender alle Pengene at gemme ... De sankede Sedlerne sammen, og de blev syet ind i Charlots Bluse, i Foret. -Nu skulde Du gi'e dem til din Tante, Charlot, at gemme saa ingen véd noget om det saa har Du dem, naar Du skal købe for dem ikke ... -Jo jeg gi'er dem til Tante saa kan jeg hente dem henne hos hende ja ... Charlot gik hen til Hr. Becker og stod op ad ham.