United States or Saudi Arabia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Kun enkelte Draaber glimtede gjennem Luften, som var ganske fugtig varm; oventil blaanede Himlen, Floddalen stod endnu fuld af en lys Em, og Skovene paa Klippeterrasserne dampede saa stærkt, som om enhver Grantop var en lille Skorsten, hvorfra en fin blaa Røg krusede sig tilveirs og opløste sig i Solglandsen. Forude glitrede Flodvandet skarpt og blændende.

Og hun saa henrivende ud: det gulblonde Haar krusede frem om Pande og Kinder, Munden smilede, og Øjnene lo. Og dertil var hun kun atten Aar og havde det lækreste lille, buttede Legeme lige til at gaa rundt og kysse paa. Der stod en Duft af Erotik om hende, saa at alle Karlfolkene var som galne efter at komme i hendes Nærhed.

En pludselig, sjælfuld Glæde straalede op til mig fra hendes Blik; men hun slog det strax ned, og hendes Læber krusede sig til et godmodigt ironisk Smil. Ja, ikke sandt! til at slaa ved Siden af er jeg en ren Rubinstein! Hvorfor spotter du? jeg veed dog selv nok, at du ikke helt kunde magte den. Men du spillede smukt alligevel.

Udover Plænerne, som svedes, mod Hovedbygningen, der skinnede hvid og kjedsommelig, lukket og tilhyllet paa sine tause Terrasser. Engang imellem gled et Vindpust over Plænen, krusede Gravens Vand og vuggede Roserne. Saa raslede de udslagne Solseil og faldt atter tilbage i den dorske Ro. De Fremmede smed Cigaretstump efter Cigaretstump i dvask Kedsommelighed.

Det Atlaskes Slips var gaaet op og hang halvt opløst ned over Skjorten. Rosen dinglede i Knaphullet. Af Haaret faldt en Manke ned over Panden, og under Manken lyste de store Øjne frem under de tunge Laag. Han aabnede Munden, og de dybt krusede og fulde Læber hvilede i et Smil, inden han begyndte ...

Men saa en Dag styrtede han dybt: Øxen knuste den Hals, en Dronnings Arme havde omslynget. Den anden var en Kvinde. Ellen Maag var saare smuk med Slægtens krusede Mund og store tungsindige Øine. Velhavende var hun ogsaa Maagerne var endnu rige og Ellen havde haft Beilere nok. Men hun havde kun Afslag til Frierne og blev siddende hjemme.

"Der nappede jeg ham dog i Sjælen," tænkte han. Og han blev ved at sidde med dette Smil om Munden, mens Folk blev ved at komme og gaa, bringende Bøger, krævende Bøger og mens Støvet af hundredaarige Bøger hvirvledes op i smaa, krusede Skyer og dalede ned, læggende sig paa andre Bøger, dækkende Tanke-Sarkofagerne i stedse tættere og tættere Lag.