Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 24. oktober 2025
Den dagen det var opholdsveir, hadde han faat slæpt hende ut for at gaa tur og hun skulde endelig hænge og støtte sig paa hans arm En aften hadde han i smug tittet paa hendes haandarbeide ventet vist at hun var ifærd med at falde bleier. Han mente jo ikke noget vondt med det . Men saa var der heller ikke noget haab om, at det skulde bli bedre, naar han kom igjen tvertimot.
Uden nogen bestemt Tanke eller Følelse, kun med en pinlig, nagende Smerte i Hjertet, vedblev Andrey at gaa og gaa, indtil han pludselig befandt sig paa et Sted, som han kun alt for godt kendte. Det var der, at Anslaget skulde have fundet Sted. Han havde været der den foregaaende Dag saa fuld af Haab og Tillid, og nu kun nogle faa Timer senere, var det alt som en fjern og utydelig Drøm.
Men nu da han ut paa eftermiddagen besøkte hende paa hospitalet, var hun meget syk og der var litet haab om at hun kunde komme hjem paa lang tid, kanske en hel maaned. Derfor maatte han gaa hjem, skynde sig hjem, til barneflokken for at hjælpe dem og trøste dem da de med taarer i øinene spurte om ikke mama kom hjem til jul. Konen, hun Berthe Margrete, blev ved hospitalet.
„Hvad der skal gøres?“ gentog Andrey. „Der er kun en eneste Ting for os nu at gøre, det er, saa hurtigt som muligt at lade vore ulykkelige Venner faa Meddelelse om, at alt Haab er ude, for at de kan faa Tid til at ruste sig til at møde deres Skæbne!“ Der gik en Mumlen gennem Værelset. Andreys Raad var ham saa uligt og kom dem alle saa ganske uventet.
Jenny lo igjen: «Der vilde vel ikke være større haab. Ja han forelsker sig naturligvis ogsaa i dig. Hvis du ikke er litt forsigtig.» «Det gjør de jo allesammen. Gud maa vite hvorfor. Men det gaar jo altid fort over igjen. Og saa blir de sinte paa mig efterpaa.» Hun sukket. Der kom en opover trappen. «Det er Gunnar. Jeg gaar ind til mig selv litt jeg maa vaske øinene mine skjønner du, Jenny.»
Petersborg, at jeg rigtig har lært hende at kende og ved, hvilken sjælden Kvinde hun er,“ svarede Tania begejstret. „Jeg vil rimeligvis ikke faa Lejlighed til at træffe Dem saa ofte, Tatiana Grigorievna, men alligevel kom jeg her i Aften med det Haab, at det maatte lykkes mig at blive Deres Ven!“ sagde Andrey. „Jeg haaber ikke, at De føler Dem krænket derved.“
Dagens Ord
Andre Ser