Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. maj 2025
At han ikke havde lét, da Etatsraaden stod der og pudsede og pudsede sit Øjeglas og tilsidst mente: "Der var noget bag" især saa da Regissøren gentog det, i samme Tonart, samme Tempo. Den Regissør var musikalsk, havde sandelig Øre. Som han havde gentaget det korrekt, ganske som et Ekko. "Der var noget bag ..." Og William morede sig. Det pirrede ham saadan at stikke sig selv med Knappenaale.
Men et større Prosastykke blev liggende saa længe, at jeg halvt imod min Villie opfangede en Sætning, der altfor meget pirrede min Nysgjerrighed.
Saa gik man altsaa her og bryggede ganske koldblodigt en lille hyggelig Forlovelse sammen. Hjalp frem, pirrede til, pudsede Parterne paa hinanden. Man gik forsigtigt og besindigt frem: ingen paafaldende Iver, intet snublende Hastværk, ingen Uro. Bare lade de to unge Sind uddunste deres naturlige Varme det var alt, hvad man ansaa for nødvendigt.
Ikke just af Kærlighed til hende, det var ikke det, som mest pirrede hende; thi han var hende saa ligegyldig. Kun det, at han havde haft Mod til strax at knytte det Haandklæde om Halsen og dø. Og da de steg op i Vognen hun og Greven gav hun pludselig efter for en pirrende Lyst til Fortrolighed og sagde: -Det var af Kærlighedssorg? Greven var ved at tænde sin Cigar: -Na tur lig vis.
Hans Durchlaucht bøjede sig hastigt ned over en Stub og pirrede i Muldet med sin Stok:-Nej der var Myrer Myrer i Stubben. -Ja ... Hendes Højhed troede virkelig ogsaa, der var en Myrekoloni i Stubben ... Hvor mærkeligt med de Dyr.... De stod begge og saa ned i Stubben. Hendes Højhed gav sig til at le. Hun var kommet til at tænke paa en af Mlle Leterriers Anekdoter. En fra Sanssouci.
William tog som de fleste Darwinismen praktisk, saá ikke stort andet end Arvelighedsloven og kaldte det Darwinisme; men for Loven om Arvelighed havde han ogsaa Brug. Den hørte med til Kloroformen ligesom Tilværelseskampen. Hypotesen pirrede ham: han begravede i den sig selv som et af de overvundne Individer ... Schopenhauer læste han ogsaa til en Tid.
I Fjerde og femte Akt græd de altid alle tre. Moderens Taarer faldt langsomt over Kinderne ned paa Bogen, Nina sad og snøftede og pirrede sig med Strikkepindene i Haaret. Saa tørrede hun Taarerne af med Strømpen. "Strømpen," raabte Stella. "Strømpen. Den bli'r sort som Jorden til Eksamen." William holdt mest af "Væringerne". Det var Zoë, han helst vilde høre Moderen læse.
Dagens Ord
Andre Ser