Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 2. maj 2025
La pelouse Votre altesse le sait .... Oui mademoiselle la pelouse . Frikvarteret dernede var omme. Klokken lød og Barnestøjen døde hen med en travl Summen. Mlle Leterrier og Maria Carolina var naaet til Enden af Terrassen. Vajsenhuset laa lige dernedenfor.
Oui, Mademoiselle . Vous permettez que je prenne votre place ? Avec plaisir . Og hun sætter sig og kaster en Haandfuld Louis'er paa Farven, der ikke kom. Kuglen sprætter og standser. Noir, pair et passe . Naturligvis.
Han sad med hendes Hoved i sine Hænder og saa' paa hende med sine døde Øjne, og han blev ved at mimre paa sin ene Tone: Oui mon enfant mon pauvre enfant ... Onkel Otto Georg rejste sig og lydløs, rokkende paa sit smukke Hoved med det bløde lyse Skæg, listede han hen over Gulvet til den næste Stue.
Men hun havde en Maade at #tie# paa om sine Lidelser "min Go'e, jeg har jo at bøje mig" saa hun saa' ud, som hun daglig blev slagtet. Mademoiselle Leterrier nikkede forstaaelsesfuldt. Mais oui sagde hun c'est l'áge orageux . -Ja, sagde Komtesse von Hartenstein; hun forstod ikke, hvad Mademoiselle mente: Komtesse von Hartenstein havde aldrig kendt nogen áge orageux .
Og i samme Tone som naar hun tog Udgangspunkter for Hendes Højhed den Gang, for femten Aar siden, sagde hun igen: Oui voil
Det var saadan en blød og nænsom Gliden, frem og tilbage længe. Sommetider faldt Maria Carolina i Søvn, med Hovedet ind mod Onkels Stolearm; sommetider kom hun til at græde. Onkel Otto Georg tog hendes Hoved mellem sine Hænder, og med sin besynderlige, trætte Stemme, der kun havde én Tone, sagde han: Oui mon enfant ... mon pauvre enfant .
Mais oui c'est ça , gentog Mademoiselle. #Hun# kendte det. Mademoiselle Leterrier havde en "Nevø", en lang friseret Laban af en Referendar, der besøgte hende to Gange om Aaret og regelmæssigt tømte hendes Sparekassebog. C'est ça , sagde Mademoiselle Leterrier. Det ringer. Det er Fru von Pøllnitz. Fru von Pøllnitz har taget Timer i Fransk i Vinter hos Mlle Leterrier.
-Ja det var den samme Stemme kort og vred, som om Mennesket stadig fo'r op mod en Fornærmelse. Hendes Højhed var standset. Hun saa et Øjeblik udover den skinnende Have. -Ja sagde hun Dronning Elisabeth skriver smukke Poesier. Mundene klappede bums i paa Damerne. Mlle Leterrier tog Teten: Mais oui sagde hun votre Altesse des vers étonnants ....
Dagens Ord
Andre Ser