Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. november 2025
„Ja Fanden, Djævlen, den skinbarlige selv, selvfølgelig! Han forfølger os ofte heroppe i Fjældene for at friste os. Vi ser ham aldrig, vi hører ham blot.“ Og nu fortalte han, hvorledes Fanden en Dag havde været efter ham oppe mellem Fjældene. Han kunde tydeligt mærke, hvorledes han hoppede om ham, saa det hvæsede hen over Stenene.
Og om Aftenen, naar alt er til Ro, sniger hun sig ofte ud og ned i Lindegangen, og hun mildner Armenes Smaasaar med den kølige Jord. Hun tager Jorden op med den flade Haand og spreder den paa sin Arm. Hun drager et Suk naar det linder. Den halve Nat vandrer hun rundt i Haven rundt, thi Søvnen vil ikke komme. Morgenklokkerne i Nørup finder hende vaagen og piner hendes syge Nerver.
De Unge syntes ofte, at han stod dem nærmere end Professorerne, og kom lettere i et fortroligt Forhold til ham. Positiv og nøiagtig Kundskab var hans Løsen; han stræbte ikke efter at være aandrig og indlod sig ikke paa Spørgsmaal, der forekom ham uløselige, som f. Ex. de homeriske Digtes Forhistorie. Han var overhovedet ikke frugtbar som Forfatter.
Og hvad Betalingen for et halvt Aar ad Gangen angaaer, da ville Forholdene maaskee bringe os til at indrette maanedsviis Ophold paa Høiskolen, da de unge Mennesker ofte have overordentlige Vanskeligheder at overvinde for om Sommeren at erholde Tilladelse til Opholdet paa Høiskolen, fordi Forældrene ikke kunne, eller troe ikke at kunne undvære deres Sønner paa denne Aarstid fra Avlsbruget.
Weldon et Brev fra hans Hustru, hvori hun opfordrede ham til at sejle til Mossamedes, en lille Havn paa Angolas Sydspids, som Negoro ofte havde besøgt med Slavetransporter. Dertil skulde saa en af Negoros Kammerater føre Fru Weldon, Jack og Benedict, og ved Skibets Ankomst sejle dette imøde, hvorpaa Udleveringen skulde finde Sted og Negoro forsvinde.
Jeg trak op i min Flipper for ligesom ret at ruste mig og begyndte: »Har De seet den unge Skuespiller, der nylig er optraadt i Kjøbenhavn og har vakt almindelig Beundring?« Et bredt »Næh« var Svaret. »De har maaskee ikke været i Kjøbenhavn i Vinter?« »Næh.« »De kommer maaskee overhovedet ikke ofte til Kjøbenhavn?« »Næh.«
Blaa og hvide Blomster i Juli og August; udpræget Rabatplante. Smuk med Anthemis t. E. C. Buxton foran, ofte lidt nøgen forneden. A. pyramidale , som den forrige, men mørke blaaviolette Blomster med stor, Skinnende Hjelm. A. Wilsonii , m 1,0-1,8. Lysviolette, store Blomster i September-Oktober. Den smukkeste af de tre. Alle A. er giftige.
Stasias Øjne lyste, og hendes krogede Fingre spillede som travle Edderkoppeben rundt oppe mellem Krøllerne. Denne samme røde Brystsløjfe havde Pigebarnet alt været Ejerinde af talrige Gange. Men saa ofte der kom en Kurre paa Traaden mellem de to Kvinder, nappede Baronessen den fra hende igen. Saa! sagde den gamle Frue og rejste sig fra Stolen, da den sidste Papillot var sat i Kappen, Stasia!
Hun havde siden truffet hende i Selskab: Hun er Morfinist, havde hun sagt. Hun havde strax set det paa de nervøse Bevægelser, paa Blikket; i Aftenens Løb saa de ofte paa hinanden. Ellen gjenkaldte sig atter hendes Ansigt, Træk for Træk, Blikket, Farven, Maaden at tale paa: Ja sagde hun hun er Morfinist. Jeg vil spørge hende. Hungeren drev hende, skød alle Indvendinger til Side.
Men da hans Ryg forsvandt i Døren, kunde man se, at den havde faaet endnu et Knæk. Hun var 20 Aar og dansede midt i en lang Række af Piger, thi i Dansestuen er det som i Kirken, at Mænd og Kvinder som Regel afsondrer sig fra hinanden. Han var køn, syntes hun, den fremmede; en fremmed er ofte køn.
Dagens Ord
Andre Ser