Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. juni 2025
Foran Fru Weldon stod Negoro, brutal og fejgt nydende sin Magt over den værgeløse Kvinde. "Min gode Kone," begyndte han i en tilstræbt ironisk Tone, "lad mig bringe Dem den triste Nyhed, at Deres sorte Venner, Tom og hans Kammerater, er blevet solgt paa Markedet forleden." "Gud være med dem!" hviskede Fru Weldon. "Nan, det gamle Liv, er død undervejs hertil og Dick Sand er dræbt."
Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: "Hvad søger du?" eller: "Hvorfor taler du med hende?" Da lod Kvinden sin Vandkrukke stå og gik bort til Byen og siger til Menneskene der: "Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?" De gik ud af Byen og kom gående til ham.
Han talte med høj, bævende Stemme. Det lød mere, som om det var en Kvinde end en Mand, der talte. "Jeg er Præst ved Templet i Hankow," sagde Nikola alvorligt; "og jeg er her af Grunde, der er bedst kendte af dem, som kaldte mig." "Hvis det er rigtigt, hvad du siger, hvorledes skal jeg saa kende dig?"
Skoven er min, jeg er Barn af den, ejer dens svulmende Lykke ved Livet. Der staar nogle Mænd nede ved Mosen omkring en af Gravene inde ved Land. Et Par af dem har lange Rafter i Hænderne. Jeg gaar ned imod dem. Hvor var'et saa, a' du sme'et ud? En Mand det er Sognefogden staar inde ved Bredden ved Siden af en Kvinde. Saa sig de' kuns. De skat'te komme te o skade dæ.
Denne Kvinde havde tilforn udi Thisted daglig raabt paa, at der var kastet noget ondt i Vejen for hende, da hun gik fra Kirke, og at det var lavet til Mag. Oluf , som gik bag efter hende, men hun fik det, fordi hun gik for hannem, hvilket skulde være Aarsag til den Barmhjærtighed, Mag. Oluf beviste hende med sin egen Seng.
Og Guds Tempel i Himmelen blev åbnet, og hans Pagts Ark kom til Syne i hans Tempel, og der kom Lyn og Røster og Tordener og Jordskælv og stærk Hagl. aringen 12 Og et stort Tegn blev set i Himmelen: en Kvinde, iklædt Solen og med Månen under sine Fødder og en Krans af tolv Stjerner på sit Hoved. Og hun var frugtsommelig og skreg i Barnsnød, under Fødselsveer.
Det blæste, Sneen faldt, og det smaaføg. Manden krympede sig i Trækninger, hver Gang Snefoget strøg ind over ham. „Nej, jeg vil dog aldrig blive Mand mere!“ havde han sagt, og saa havde han styrtet sig ud i Havet. Mordersken Katiaja var en mærkelig Kvinde. Hun var høj og smuk med lys Hudfarve. Hun havde Kræfter som en Mand og gik paa Fangst, medens hun var ugift, sammen med Mændene.
Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus. Men når I høre Kristus til, da ere I jo Abrahams Sæd, Arvinger ifølge Forjættelse. rne 4
Dagens Ord
Andre Ser