Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 7. juni 2025


Han lignede mere et elektriceret Lig end et levende Menneske. Undertiden oplever jeg i Drømme denne frygtelige Tid. Jeg ser det snedækte Land med sine gabende Afgrunde, sine jævnt skraanende Dale og knejsende Klipper.

De sad og snakkede, og gamle Pastor fik sig en Solbærrom før han gik hjem. -Den gør godt, sagde han, og den gaar ikke til Hovedet. De to gamle tridsede hjem ad den efteraarsmørke Vej. Bai var saa jævnt ude. -En lille L'hombre til at muntre op, sagde Kiær. Trænger s'gu til 'et, gamle Ven. -Ja, gamle Kiær, Bai tog med Hænderne over Øjnene: -En Gang hen i Ugen, sagde han. Tak ska' du ha'e.

"Ned med ham," "Vi vil ikke høre ham," "Smid ham ud" raabte de. Men Hansen-Maagerup blev staaende. Han var slet ikke bange tværtimod følte han nu, at al den Ængstelse, der før havde faaet hans Røst til at skælve, var forsvunden. Nu vilde han kunne sige Sandheden ganske jævnt og ligefrem, saa de Alle vilde kunne forstaa ham.

Og han gik ned med dem og stod et jævnt Sted, og der var en Skare af hans Disciple og en stor Mængde af Folket fra hele Judæa og Jerusalem og Kysten ved Tyrus og Sidon, som vare komne for at høre ham og helbredes for deres Sygdomme. Og de plagede bleve helbredte fra urene Ånder; og hele Skaren søgte at røre ved ham; thi en Kraft gik ud fra ham og helbredte alle.

I den sidste Tid fornam han overhovedet ingen Lyst til at sætte Farten op. Og som han sad der og lod Maskinen rulle jævnt og sindigt frem, smilede han ved Tanken om denne Ungdom, som han nu skulde færdes imellem. Der troede den sandsynligvis at have opdaget et nyt forjættet Land: mindst en Gang for hver Menneskealder var der en driftig Ungdom, der udførte en saadan Daad.

Dampen gjør ingenlunde Alting saa jævnt og glat man stiller større Fordringer til det Skib, som har den, og en større Paapassenhed er under mange Forhold nødvendigere under Damp end under Seil.

Riddernes Skemt, Hertug Per til Meldorf, Grev Poul af Hemmingsted og som en sidste uhyre licentia poetica de femtenhundrede Vogne bagved til Byttet. Hele dette svimlende Apparat skulde ikke forbavse den, der ikke kendte Udfaldet; thi det var jævnt menneskeligt.

De tre Stuer laa i stille Hygge, og Kullene, der var lagte sparsomt paa, brændte svagt. Fru von Eichbaum satte sig paa sin Plads i Sofaen. Hun vilde kniple, til hun skulde klæde sig paa. Sengeomhænget var snart færdigt om nogle Uger. Men Kate, Barnet, havde virkelig ogsaa i den sidste Tid, her om Aftenerne, kniplet rigtig flinkt. Og meget jævnt.

Dagens Ord

smilende

Andre Ser