United States or Philippines ? Vote for the TOP Country of the Week !
Naar Skuespillerne svarede, hviskede de ærbødigt. Lidt efter lidt kom de ind i Situationen, men de havde lidt for sirlige Buk og stærkt interesserede Udtryk med store Øjne. Damerne sagde smaa, forskelligtbetonede: Aa foran alle Genstandene. Josef Kaim drev af bag de andre ... Han standsede ved Vinduerne, i Karnappen blev han staaende.
Saa blev Franz vant til det nye Liv, og der kom en Overgang, hvor han følte sig meget træt og altid søvnig. Hans Kammerater var heller ikke morsomme. De talte om deres egne Ting, om Pladserne de havde haft og om hvormeget de tjente. De havde en Kæreste blandt Stuepigerne eller i Køkkenet, og forresten sov de den meste Fritid. Om Gæsterne talte de sjældent. Og det var det, som interesserede Franz.
Naar den store Pantomime var begyndt, blev de jaget gennem hastige Omklædninger, og de fortumledes af Farverne og Støjen og det elektriske Lys. Saa kom Giovanni hjem, slæbende træt, og sov, saa Kanonskud kunde ikke vække ham. To Ting interesserede Giovanni: Jokeyen og Løverne. Han beundrede med Kenderens Øje Jokeyens Spring, han søgte at lære ham Kunsten, Fiffene af. I en af Pantomimerne var Mr.
Hun blev ved at tale, hun gav slet ikke slip paa Eksellencerne Kurth og Quaade. Det var et Spørgsmaal i Forstvæsen, der interesserede Hendes Højhed ... Hendes Højhed kunde ikke forstaa.... De to Eksellencer stod og trippede under Lysekronen. Hendes Højhed hørte ikke en Lyd af hvad de sagde, men hun blev ved at spørge og tale meget højt og bevæge den udslaaede Vifte.
"De har indbudt mig til Te i Barnestuen," sagde jeg, "og jeg har sagt Ja." "De er en Juvel, Slangepige!" sagde hun og lo hun er ikke dum. "Kender De Torquilstones Historie?" spurgte hun, da jeg var lige ved at gaa ud af Døren. Jeg kom tilbage jeg kan ikke begribe hvorfor, men det interesserede mig.
Men snart blev jeg mere kritisk, jeg anede, at de, der snakkede mest, interesserede sig mindst, og at mange, der æsthetiserede høit, ikke engang stak saa meget dybere end jeg selv, der havde haft Andet at bestille end at »følge med«, og hvis Læsning ved det engelske Liv var bleven henvendt paa ganske andre Forfattere end dem, der var Mode i Danmark.
Og han begyndte at fortabe sig i Udenrigspolitiken. Det interesserede mig, oprigtig talt, i dette Øieblik langt mere, hvad der var passeret den smukke lille Dresdnerinde med den danske Maler, end om jeg kunde have faaet den mest authentiske Underretning om, paa hvilken Dag og Time Tydskerne vilde rykke ind i Paris. Jeg spurgte ham forgjæves, om han ikke kunde huske Malerens Navn.
Hvad der særlig interesserede Kongen var Slagenes Mekanik, Artilleriet og alt dette, som Mikkel nok havde lagt Mærke til men aldrig hæftet sig videre ved; Kongen kunde spørge ham ud i det uendelige; og Mikkel gravede i sin Hukommelse for at stille Kongen tilfreds. Mikkel havde en sluttet, fremadskridende Maade at fortælle paa.
"Naa" Hoff? fløjtede "det saá ud til, at Grevinden interesserede sig for Dem men det ... vil jo ikke sige meget ... Grevinden interesserer sig i det hele overordentlig for unge Mennesker." "Hvor er Greven?" "Greven? kære, han er død." Hoff studerede Brostenene. "Død ... saa hun er Enke, det troede jeg ikke." "Bedste Hr.
Marts 1869 af en anselig Kreds af litterært interesserede Mænd 5 Repræsentanter til et saadant Udvalg, Professorerne S. Grundtvig og Lyngby, Pastor J. Kok, Rektor Thrige og Konrektor Lembcke, der dog blev forhindret i at give Møde.
Dagens Ord