United States or Christmas Island ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kristus forkyndes dog på enhver Måde, være sig på Skrømt eller i Sandhed; og derover glæder jeg mig, og jeg vil også fremdeles glæde mig.
"Det glæder mig, at De er enig med mig. Men lad os saa tale et Par Ord om det Arbejde, De har for. Jeg kender ikke dets Beskaffenhed, men det vilde glæde mig, hvis De vilde forsikre mig, at der ikke er noget i det, som De behøver at skamme Dem for." "Jeg tror ikke, at der er noget i det, som jeg behøver at bebrejde mig," sagde jeg. "Det er nærmest en Slags videnskabelig Undersøgelse.
Det er en af vore Folks elskværdige Sider, at de ved saadanne Leiligheder tage Deel i deres Overordnedes Glæder, og villig gjøre Alt hvad de kunne for at forhøie disse.
Jeg sagde, hvem jeg var, og formodede, at hun gjennem Brev Ja vist saa Gudbevares Minna har skrevet det kjære Barn ak, Gud ja. .... Det det glæder mig overmaade. .... De er altsaa kommen til Byen, Hr. Tenger Fenger Rigtig Fenger ganske vist De maa endelig undskylde.
Jeg har nok at gjøre i Dresden til at beskjæftige mig i et Par Uger. I #flere# Uger, om det skal være. Det glæder mig, sagde Minna. Ingen af os sagde et Ord mer. Jeg havde allerede i Begyndelsen bemærket, at jeg boede i Hotel Bellevue. Jeg vidste altsaa, at Minna kunde sætte sig i Forbindelse med mig, naar det passede hende. Og jeg tvivlede ikke om, at hun vilde gjøre det.
Dette siger jeg, for at ingen skal bedrage eder med lokkende Tale. Thi om jeg også i Kødet er fraværende, så er jeg dog i Ånden hos eder og glæder mig ved at se eders Orden og Fastheden i eders Tro på Kristus.
Naar Hr. von Pöllnitz var færdig det varede Aar for Aar længere, inden Hr. von Pöllnitz blev færdig med "die Glocke" sagde Hendes Højhed: Det glæder mig.... Hun vilde sige mer og fandt ingenting og var generet af sine Arme Hendes Højhed stod altid, som om hun vilde gemme sine Arme, naar hun skulde sige noget og sagde igen: -Det glæder mig ... Det har som sædvanlig glædet mig meget....
"Jeg er ikke bange," svarede jeg tillidsfuldt, "jeg har den mest ubetingede Tro paa Dem." "Det glæder mig at høre," sagde Nikola, "og De kommer til at have Brug for den. Men lad os nu gaa til Hvile. Klokken fem maa vi begynde at klæde os paa, og Klokken seks skal jeg undersøge, om Edgehill er rejst til Tientsin." Saa lagde vi vore Tæpper til rette og strakte os ud paa Gulvet.
Lady Merrenden var ovenpaa i den lille Dagligstue, og da jeg blev meldt, rejste hun sig, med en Bog i Haanden, for at tage imod mig. Hun har saadant et smukt Væsen i sit eget Hjem; elskværdigt og ikke en Smule beskyttende. "Det glæder mig saadan at se Dem," sagde hun.
Ja, nu har man faaet andre Vaner og nye Tanker, og det giver Livet større Glæder, end jeg før kunde vente, synes jeg. Nu ved jeg bestemt, jeg skal gense min afdøde Slægt, og den Tanke fylder mig med saa megen Trøst, at jeg gerne glemmer alt det gamle. Af alle de døde savner jeg mest en Søster; hun er nu død som døbt og begravet ved Qernertoq.
Dagens Ord