Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 13. juli 2025
Jeg mener, at det er ikke Hensynet til mig selv, der har bestemt mig, og ja, jeg mener især det var derfor, jeg skrev »tvertimod«! at hvis der ingen Fortid var, ingen Bebreidelser at føle eller, kort sagt, hvis det var noget helt Nyt, der begyndte, saa vilde jeg være langt sikrere paa at blive lykkelig med dig end med ham.
Som hvert Skridt i dens Gader minder om en berømmelig Fortid, som der hænger et Stykke Historie ved hver Bro og hver Plads, saaledes er det næsten, som hvert Drag, man aander ind af Byens Luft, er mættet med Atomer af disse store Tanker. Og nu Kunsten!
Han var middelhøj og kraftig bygget, havde mørkt Haar og Fuldskæg og gjorde Indtryk af at være af en usædvanlig kraftig Konstitution, han talte kun sjældent og aldrig om sig selv, sin Fortid eller Oprindelse, men en og anden af hans Bemærkninger lod ane, at han havde faaet en ret god Opdragelse. Sømand syntes han i al Fald ikke at være, for alle Sømandsudtryk var ham ganske ukendte.
Der var ikke noget at udsætte paa den Maade, hvorpaa han udførte sin Pligt, men der var noget i hans Væsen, eller maaske snarere i hans Ydre, der gjorde Kaptajnen mistænksom og næsten lod ham fortryde, at han ikke havde været mere omhyggelig med at efterforske den ny Koks Fortid, før han tog ham i sin Tjeneste. Negoro saa ud til at være omkring de fyrre.
Hertugen og jeg er meget gode Venner, han har opdaget, hvem Mamas Moder var, det lader til, at hun var en venetiansk Musiklærerinde, der hed Tonquini eller saadan noget, og at hun underviste Lord Brandreths Søstre saa maaske Lady Ver alligevel havde Ret, og at jeg i en meget fjern Fortid, i et andet Liv, har været en Doges Veninde.
Det var den simpleste Ting af Verden, ganske simpelt, fordi det ikke kunde være anderledes. Han havde kastet sin Bagage fra sig og var gaaet efter Bagagen af Fortid, Fordomme og Slægtsstolthed. Der havde slet ikke været Plads til nogen Tvivl. Men nu nu, iaften var det anderledes. Han tændte ikke Lys, da han kom ind.
Naar Stenene kastes bagud, kastes de inden for Dæmonernes Magtomraade, og der sker da Forvandlingen. Vandflodshistorier er udbredt over store Dele af Jorden. At der i disse Fortællinger skulde indeholdes noget Sagnminde om en fjærn Fortid, hvor hele Landstrækninger ved en enkelt geologisk Forandring begravedes i Bølgerne, er utænkeligt; saa langt rækker Menneskenes Erindringer ikke tilbage.
Hvorvel kun et Par Døgn skilte os fra hin Fortid, skjøndt vi sade sammen ligesaa lykkelig som nogensinde i hine Dage, og uagtet vi haabede lutter glædeligt Samliv imøde: trods Alt dette forekom det os begge, at vi saae et tabt Paradis aabne sig derude i Glansen af den dalende Lykke-Sol med rosenrøde Smaaskyer som Amorinfjer svævende over sig i den lyse, farveløse Luft, for saa lidt efter lidt at glide bort, ind under Skyggen af Nattens bløde Vinger, som fandt os siddende paa samme Plet med Armen om hinandens Liv.
Thi jo mere en Handlemaade synes at ligge den modsatte snublende nær, desto dybere er ofte den Naturel-Hindring, der skiller dem. Men nu hvad var der at gjøre? Opsøge hende, tage Alt tilbage, binde hende ved hendes Ord, og selv staa til Ansvar for Alt Fortid og Fremtid. Ja, men hvor skulde jeg finde hende?
Christian havde jo paa Østkysten været Aandemaner, og naar han talte om den Tid, fik jeg det bestemte Indtryk, at han endnu troede paa Eksistensen af visse overnaturlige Kræfter og Væsner, som han kunde tvinge ind under sin Vilje. Over for mig havde han ingen som helst Grund til at lyve; tvertimod var han som nydøbt interesseret i at slaa en Streg over sin Fortid.
Dagens Ord
Andre Ser