United States or Guatemala ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun skændte ikke og larmede ikke op, men klædte sig i Halvsorg, anlagde en blid og lidende Maske og erklærede, at hendes Livs fornemste Opgave skulde være at lette den tunge Prøvelse, der var lagt paa hendes elskede Mands Skuldre.
Historien her gjorde Lykke, kun Detektiven erklærede den for en tarvelig Opdigtelse. »Ja, ja, men hvis #De# nu havde haft med Sagen at gøre, hvad vilde der saa være sket?« spurgte Fortælleren. »Det sad jeg netop og tænkte paa. Naturligvis det eneste sandsynlige: Signalementet var meldt mig.
Men Generalinden sagde: -Gud, Du, det kommer kun af den megen Utaalmodighed. Der er ingen mere, som har Ro over sig til at sidde stille paa et Sted og strikke en Strømpe. Hr. Mourier erklærede, at det var en aldeles fortræffelig Helleflynder, og mens Hr.
Pigen derimod med stor Forskrækkelse stod og rystede for hannem og kunde ikke svare, men pegte til Halsen og græd, stod ligesom halv rørt af Forskrækkelse. Han igjen tiltalte Djævelen og spurgte, hvad han hed, men fik intet Svar, hvorover han erklærede hende at være besat med en dum Djævel. Meningen er ramt af et Slagtilfælde, halv apoplektisk.
Han trak "Aa"et i den jyske "Hovedstad" langt og foragteligt ud og sagde saa tilfredsstillet: -Men saa kan man da faa Recks ud.... -Hvorfor? -Jo, erklærede Karl med sin tørre Stemme: for det er no'et Pak. -Ja, sagde Ida uvilkaarligt. Hun vidste ikke selv, hvorfor hun blev saa glad og at hendes Ansigt straalede. -Og saa kan vi igen komme derover om Sommeren, sagde Karl. Skaal, Ida.
Panum blev nødt til at bebyrde sine fysiologiske Forelæsninger med at gjøre hans Arbeide, erklærede Prof. Panum selv paa det Bestemteste, at dette ingenlunde var Tilfældet. Han udtalte sin varmeste Paaskjønnelse af den Maade, hvorpaa Steenstrup udførte sit Hverv, hvilken han ligefrem betegnede som mønsterværdig.
Rottbøl fik pludselig et lyst Øjeblik og spurgte fuld af Liv: Var Frøken Natalie Isidors Mor? Ja, saagu' i Himlen var hun saa! sagde Ingwersen fortærende. Saa begriber jeg det ikke igen ...! erklærede Rottbøl. Men hvor har Isidor faaet fat paa Rositta? spurgte Lurvadt. Drausenbeimir! sagde Ingwersen kort Og lad vos saa komme i Seng!
Og naar Talen saa var færdig, var der i Regelen en lille rødklædt Pige ved Haanden, som overrakte hende en vældig, højrød Rosenbouket, Louise Michel blev rørt til Taarer, takkede i bevægede Ord og erklærede, at hun modtog disse Blomster for at lægge dem paa den store Martyr Flourens Grav. Havde Jubelen ikke været vild før, blev den det nu.
Skønt Musiken og Ordene var yderst barbariske, var der noget i Virkningen, der over al Maade gjorde Indtryk. Hymnen holdt lige saa pludselig op, som den var begyndt, og saa traadte en Mand frem af de hvidklædte Munkes Skare med et Papir i Haanden. Med høj Røst erklærede han, at det havde behaget de to Store i Bjergene at udfylde den ledige Plads, som saa længe havde staaet tom i Triumviratet.
Josefine var i disse Dage i rent ud ondt Humør. Der lød ikke saa meget som en Visestump paa Trapperne, og nu stod hun og faldt i Tanker, mens hun tog Maden op. -Nej, Frøken, sagde hun: Man sku' aldrig gøre no'et for et Mandfolk. -For de er no'en Hunde, erklærede hun, og hun tog igen fat paa Udpakningen.
Dagens Ord