Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 2. juni 2025
Det bliver morsommere siden ... For saa reiste Høien sig paa røde Pæle, og der blev skinnende lyst derinde ... der var Trolovelse, skal jeg sige Jer. Baronen . Var der Trolovelse? Det var som Djævlen! Ha, ha, ha! Alle . Ha, ha, ha! Ambrosius . Ja vist var der. For han var egentlig en Frø.... Alle . Ha, ha, ha! Ambrosius . Han havde koldt Blod og store, dumme Fiskeøine. Alle . Ha, ha, ha!
„Aa, man har det saa trygt her mellem de kristne,“ vedblev den nydøbte Henrik, „for her gaar man da ikke i den stadige Uro for at blive myrdet. Jeg var aldrig rigtig sikker paa Østkysten, jeg var jo faderløs. Det var stygt med alle de Mord; naar de først begyndte at myrde, blev de helt afsindige. Der var engang en Morder, der gav sig til at drikke sit Offers Blod; han spiste Tangplanter dertil.
Ligeså tog han også Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder. Men se, hans Hånd, som forråder mig, er her på Bordet hos mig. Thi Menneskesønnen går bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forrådt!" Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.
Da han saa op, bemærkede Mikkel i hans Øjne, at han havde set Blod og var bleven ustyrlig. Hvor er din Fader? spurgte Mikkel barsk. Han er reddet, svarede Jens. Det skulde jeg sige til min Moder. Knøsen var forstyrret. Mikkel kunde ingen fornuftig Besked faa af ham. Jens begravede Ansigtet i Keldtruget igen.
Men De er dog Franskmand! Rejs Dem op og forsvar Dem!" "Naa, naa I er saa hidsige, I unge Fyre!" raabte Baronen. Men Durocs Taalmodighed var nu forbi. Han slyngede sin aabne Haand ind i det store, rødgule Skæg. Jeg saa en Læbe, tilsølet med Blod, og to lynende blaa Øjne. "De skal dø for det Slag!" "Det var rart, at De endelig kunde bestemme Dem," svarede Duroc. "Min Sabel!" skreg den anden.
Og Manden vandt ind paa hende. Han raabte hendes Navn og lovede, at han herefter altid vilde være god imod hende. Hun naaede Toppen, og før han kunde faa hende fat, tog hun Tilløb og styrtede sig ud over Afgrunden. Hun knustes, og hendes Blod randt ned ad Bjergets Side. „Syltinden“ kender I jo alle. Tindens Sten er røde; man siger, at Panôna's Blod farvede dem.
Dagens Ord
Andre Ser