Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 6. juni 2025
»Det kan gjerne være, Du ikke meente det saa ilde, men for mig har det været meget ubehageligt.« »Ja det er ikke værd at tale mere om den Sag«, sagde Andrea Margrethe, »skeet er skeet og lader sig ikke ændre. Men nu bør De smukt drikke paa Forlig og Broderskab.« »Nu som De vil«, sagde Corpus Juris: »paa Forlig og Broderskab fra imorgen af«, føiede han til, idet han stødte sit Glas imod mit.
Dersom nogen tykkes at kende noget, han kender endnu ikke således, som man bør kende. Thi om der end er såkaldte Guder, være sig i Himmelen eller på Jorden, som der jo er mange Guder og mange Herrer, så er der for os dog kun een Gud, Faderen, af hvem alle Ting ere, og vi til ham, og een Herre, Jesus Kristus, ved hvem alle Ting ere, og vi ved ham. Dog ikke alle have den Kundskab.
Naar derimod alt er visnet, vil vedkommende Plet ikke tiltrække sig nogen Opmærksomhed, denne vil under nogenlunde store Forhold søge andet Steds hen, hvor noget blomstrende paakalder den. Man bør i Reglen plante større Mængder af samme Art og Varietet, ellers er Resultatet selv paa en lille Afstand, at Farverne taber i Kraft.
Og dersom I påkalde ham som Fader, der dømmer uden Persons Anseelse efter enhvers Gerning, da bør I vandre i Frygt eders Udlændigheds Tid, vel vidende, at det ikke var med forkrænkelige Ting,, Sølv eller Guld, at I bleve løskøbte fra eders tomme Vandel, som var overleveret eder fra Fædrene, men med Kristi dyrebare Blod som et lydeløst og uplettet Lams, han, som var forud kendt for Verdens Grundlæggelse, men blev åbenbaret ved Tidernes Ende for eders Skyld, der ved ham tro på Gud, som oprejste ham fra de døde og gav ham Herlighed, så at eders Tro også er Håb til Gud.
Det var denne Uvillie, som Morgenbladet gjorde sig til Organ for. Som Docent, hedder det, ender han der, hvor Videnskaben begynder; han virker mere hemmende end fremmende og bør sættes paa Pension.
Men vi byde eder, Brødre! i vor Herres Jesu Kristi Navn, at I holde eder borte fra enhver Broder, som vandrer uskikkeligt og ikke efter den Overlevering, som de modtoge af os. I vide jo selv, hvorledes I bør efterfølge os.
Fødderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium; og i alle Forhold løfter Troens Skjold, med hvilket I ville kunne slukke alle den ondes gloende Pile, og tager imod Frelsens Hjelm og Åndens Sværd, som er Guds Ord, idet I under al Påkaldelse og Bøn bede til enhver Tid i Ånden og ere årvågne dertil i al Vedholdenhed og Bøn for alle de hellige, også for mig, om at der må gives mig Ord, når jeg oplader min Mund, til med Frimodighed at kundgøre Evangeliets Hemmelighed, for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lænker, for at jeg må have Frimodighed deri til at tale, som jeg bør.
Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: "I Mænd i Efesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er Tempelværge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede? Når altså dette er uimodsigeligt, bør I være rolige og ikke foretage eder noget fremfusende. Thi I have ført disse Mænd hid, som hverken er Tempelranere eller bespotte eders Gudinde.
Theodor Franz rejste sig. -Publikum er træt af det exotiske, min Herre Publikum tror ikke paa Adel paa Tribunerne, min Herre Publikum er træt af Humbug. Publikum vil det reelle Publikum vil ikke føres bag Lyset. Hr. Theodor Franz raabte hver Sætning som en Dagsbefaling. Publikum kom som et Trompetstød. -Publikum er træt. Publikum vil Værdighed. Publikum bør tages med Ro, min Herre. Hr.
Men naar dette undtages, da leve vi forøvrigt sammen i broderlig Samdrægtighed, som sig hør og bør. Engang imellem hændes det jo, naar jeg ikke længer kan styre den overstrømmende Glæde, som boer i mig, at jeg maa give den Luft i min Yndlingssang, en Stump af en norsk Matrosvise, som jeg engang har hørt dem synge ude paa Toldboden: »Hive langsomt fra Land hive langsomt fra Land!
Dagens Ord
Andre Ser