Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 31. maj 2025
Og Allesammen sagde de til mig: »det er mig, Nicolai!« men vilde jeg gribe en af dem, saa var der strax ti andre bagved mig, der hviskede til mig: »Du ta'er Feil, Nicolai! Du ta'er Feil, Nicolai!« o det var til at fortvivle over.
De standser allesammen og ser efter ham. En løjerlig Fyr, siger de. Ganske underligt me' saaen en. Hva'foe skae han nu leve, o saa man'ne ander dø, som dæ æ saa haardt Bruv for. Han gøe jut'te Gavn. Men han har ikke Tid til at sige noget til dem. Han haster mod et Maal et Sted langt ude. Kærestefolkene har sat sig paa en Sten i Markskellet. De kysser hinanden.
Det er saa kort Tid siden endnu ikke fire Uger at jeg endnu var paa Branches og spekulerede paa, hvad der fik Uret til at gaa rundt Livets store Urværk. Aa, nu véd jeg det! Det er at være forelsket frygtelig forelsket, som vi er det. Men jeg maa forsøge paa ikke at tabe Hovedet og huske alle Lady Vers Bemærkninger om Ting og Mænd. De er allesammen Kamphaner, og de maa aldrig føle sig ganske sikre.
Selv naar der er Hundreder i hendes Salon, forstaar hun at dele sig mellem dem allesammen, samle Grupper, hviske et intimt Ord i Øret paa En, mens hun leer med Andre, drage Folk fra alle Hjørner, og som maaske aldrig har set hinanden før, ind i en fælles Konversation, sno sig selv som Islæt ind allevegne, saa at hele Væven kommer til at hænge sammen.
Mais vous pouvez parler devant ces Messieurs, afbryder Coquelin efter et Øjebliks Forløb; "det er lutter Venner." Der udspinder sig saa en Forretningsdiskussion om Tournéer i Rusland, Amerika, Brasilien, Spanien. Siden Coquelin er begyndt at rejse, vil Alverdens Impressarioer have fat i ham, og allesammen har de Guld og grønne Skove at love ham. Han holder af at flakke om.
"Ja ja saa skal jeg tage et andet Tilfælde. Jeg har en Ven en udmærket Karakter, brav, trofast han gaar en Gang om Aaret rundt og laaner Penge af alle os, der kender ham fra gammel Tid. Vi giver ham gerne lidt alle vi kan jo allesammen godt lide ham. Han maa have dem, siger han bare og saa lægger han Hovedet paa Siden og ler ... Ved De, hvad han bruger dem til?"
Hertz's fik nu pludselig travlt med at indskibe sig, som om der var Fare for, at Damperen skulde gaa fra dem. De blev staaende ved Rælingen, og vi talte endnu et Kvarterstid sammen, med lange Pauser, søgende efter Ordene, Allesammen kjede af Ventetiden. Hertz anbefalede os et Hotel, der var godt og »maadeholdent« i sine Priser. Endelig ringede Signalklokken.
Og han sad igen som før, mens Brodersen, der ikke havde hørt andet end »Erhard« og »Spøgelser«, sagde den kyniske Vittighed, hvoraf de alle lo: -Ja-a, sagde han: Han er s'gu bange ... Det er derfor, han aldrig tør ligge alene i Mørke.... De lo længe, længe allesammen.... Daarlig saa' Erhard ud hele Sommeren.
Er det om det forfærdelige med Fader og Jomfru Helmer? Ja stakkels, stakkels Moder, var jeg i hendes Sted, vilde jeg skilles og gaa min Vej med os allesammen; men det vil hun ikke, og jeg synes, at hun tager det hele altfor roligt; men det er vel, fordi hun er vant til det.
-At se os allesammen igen ... efter saa lang en Tid. -Ja, sagde Marschalinden: næsten tyve Aar.... -Og, tilfejede hun: jeg rejser snart igen. -Rejser? sagde Moderen. -Ja, sagde Fru Harriette, hvis Stemme sitrede underligt: nu har jeg jo set Jer. Moderen svarede ikke, og de hørte igen Kortenes Fald.
Dagens Ord
Andre Ser