United States or Romania ? Vote for the TOP Country of the Week !


Tror du hun vilde sagt ja og amen til de tohundrede » «Hold Dina udenfor eller ogsaa maser jeg dig til hakkemad, saa meget du ved det.» «Oh, yes! hold Dina udenfor! Men om du nu var blevet liggende derude i Nordsjøen, hvem skulde saa skaffet maden til hende og barnene dine? Javist skal vi holde Dina udenfor

Der skulde lidet til, forat sætte mig Spor; bare den Måden, hvorpå hun havde taget efter Kåben og atter ladet den ligge, havde overbevist mig med en Gang. Som sagt, jeg havde det med Anelser. Og der var vel kanske ikke meget Vanvid i det i Grunden . . . . »Men, Herregud, tilgiv mig nu for det Ord! Det slap mig af Mundenråbte hun. Men hun stod fremdeles stille og kom ikke hen til mig.

«Det skulde bare mangle, at vi herombord i «Styggen II» nogensinde skulde falde saa dybt, at vi gav en haand til udsugervæsenetkom det iltert. «Her ligger en slig svinehund af en stril inde ved torvet og tager to kroner for en liden palesei; to kroner og det af fattige smaafolk som ikke ved hvor de skal faa maden i munden engang. Jeg saa en stakkar kone forleden dag.

GINA. Har du kanske spist med Werle? Nej. skal jeg sætte maden ind til dig. HJALMAR. Nej; lad maden være. Jeg spiser ikke nu. Er det ikke bra' med dig, far? HJALMAR. Bra'? Å jo, tålelig. Vi gik en anstrængende tur sammen, Gregers og jeg. GINA. Det skulde du ikke gøre, Ekdal; for det er du ikke vant til. GINA. Ikke andre end de to kæresterne. HJALMAR. Ingen nye bestillinger?

HJALMAR. Ikke straks; først kom den hjem til din far; en der vilde den ikke trives; og fik Pettersen besked, at han skulde gøre ende den Hm ja, Pettersen den torsken den måden var det, at vi fik den, ser du; for far kender noget til Pettersen; og da han hørte dette her med vildanden, maged han det , at han fik den overladt.

GREGERS. Kan De mindes det, løjtnant Ekdal, når Hjalmar og jeg var oppe og besøgte Dem om sommeren og i juletiden. EKDAL. Var De? Nej, nej, nej, det sanser jeg ikke. Men tør nok sige, jeg har været en glup jæger, jeg. Bjørn har jeg også skudt. Har skudt hele ni. Og nu jager De aldrig mere. EKDAL. Å, skal ikke sige det, far. Jager nok en gang iblandt. Ja, ikke den måden, da.

Jeg var bange for at komme hen i Lyset, frygted for at vise mig formeget frem for den unge Pige, som ikke aned min Elendighed, og jeg sagde derfor hurtigt Godnat, bukked og gik. Maden begyndte at virke, jeg led meget af den og fik ikke beholde den længe.

GINA. Og står vel maden og blir kold for ham også. Hedvig Ja tænk, far, som altid passer rigtig at komme hjem til middag! GINA. Å, nu kommer han snart, skal du se. HEDVIG. Ja gid han bare vilde komme; for, jeg synes, her er ble't underligt. Der er han! Far! Å nej, slig, som vi har ventet dig! Du blev da svært længe borte, Ekdal. Jeg blev noget længe, ja.