Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 14. juni 2025
Edel var saa lykkelig, at hun laa vaaken om nættene og tænkte paa det. Barnene talte om det sig imellem og jublet. Bare at de nu kunde faa kjøpe en gut, saa blev det tre gutter og tre piker. De sparet op sine smaacenter saa de skulde ha litt at hjælpe til med om ikke mama hadde nok at betale med. Da moren en nat laa paa hospitalet, fik hun se et syn.
Egentlig havde Konen været i sin gode Ret til at kaste mig ud. Hvor kunde jeg vente at få bo hos nogen, når jeg ikke kunde betale for mig? Hun havde ovenikøbet givet mig Mad nu og da; endog igåraftes, da jeg havde opirret hende, havde hun budt mig to Smørogbrød, af Godhed havde hun budt mig dem fordi hun vidste, at jeg trængte til dem.
Han saa utover den fremmede by, de dæmpede, graaslørte farver i solen, og den fremmede, lyse pike. «Jo,» sa han. «Ja.» Hun reiste sig, knappet jakken og aapnet malerkassen. «Nu skal jeg altsaa være flittig.» «Da vil De vel helst være kvit mig?» Jenny smilte: «De er vel ogsaa træt nu vel?» «Aanei. Jeg skulde betale .»
Jeg gled meget stille nedad Trapperne, for ikke at vække min Værtindes Opmærksomhed; der var gået et Par Dage, siden min Husleje forfaldt, og jeg havde ikke noget at betale med nu mere. Klokken var ni. Vognrammel og Stemmer fyldte Luften, et uhyre Morgenkor, blandet med Fodgængernes Skridt og Smældene fra Hyrekuskenes Svøber.
»Du maa. Jeg vil betale dem.» »Du kan ikke. Tro mig, du kan ikke.» »Troer du?» Og han kaster sin Guldbørs til Adrian. »Ikke med dine Øjne, ikke med dit Hjerteblod.» Den Fremmedes Ansigt blev skarlagenrødt. Hans Øjne funklede. »Jeg har sagt dig, Gamle, at jeg maa. Der er Prindsen af Oranien og hans Gave!» Og han kaster sin Guldkjæde og Diamantagraffen for Adrians Fødder. »Er du fornøjet?»
Dagens Ord
Andre Ser